Skip to main content

Oplevelser

Venner for livet

Musical

– hele skolen på scenen!

Hvert år laver vi en stor musical på Blåkilde – og det er noget helt særligt! Uanset om du har stået på en scene før eller aldrig har sunget foran andre, så er du med hele vejen.

Alle elever har en rolle – du får replikker, du synger, du danser, og du er med til at skabe en forestilling, som vi bygger op sammen fra bunden. Det er sjovt, udfordrende og totalt grænseoverskridende på den fede måde. Det er ikke kun en forestilling – det er en oplevelse, vi deler som skole og som fællesskab.

Og når tæppet går op, og lyset rammer scenen, så står vi sammen – med nerver, grin og stolthed – og giver publikum en oplevelse, de ikke glemmer.

Musicalen er en af årets største højdepunkter – og noget, du vil se tilbage på og tænke: “Wow, vi gjorde det faktisk!”

Sport & Stævner

Fællesgymnastik

Og så har vi selvfølgelig fællesgymnastik – hvor lang de fleste elever vælger at være med! Vi træner sammen, laver serier, springer, danser og rykker som ét hold. Det hele kulminerer i 5-6 gymnastikopvisninger i løbet af foråret, hvor vi tager rundt og viser, hvad vi kan – og det er vildt fedt at stå sammen som ét fællesskab foran publikum.

Badminton

Vi deltager både i FM og VM for efterskoler, så hvis du er til ketcher og fjerbold, er der masser af action.

Uanset hvilken sport du vælger, handler det om at være en del af noget, presse sig selv lidt – og lære at vinde og tabe med samme smil.

Håndbold

Vil du spille håndbold på højt niveau? Så er BE Handball noget for dig – et samarbejde med Skjern Håndbold, hvor vi deltager i turneringer og stævner. Vi arranger kampe mod andre efterskoler og deltager i Vestjysk Mesterskab for efterskoler

Volleyball

Volleyball fylder meget på Blåkilde – vi har 6-8 stævner om året, og vi har stolte traditioner på banen. Uanset om du er nybegynder eller øvet, er der plads til dig på holdet.

Fodbold

Vi deltager i VM – Vestjysk Mesterskab for efterskoler og i forskellige indendørsstævner i løbet af året.

…Uanset hvilken sport du vælger, handler det om at være en del af noget, presse sig selv lidt – og lære at vinde og tabe med samme smil.

Weekender på Blåkilde

Nogle weekender skal du blive på skolen – men de fleste er helt op til dig. Og selvom det kan være rart at tage hjem og slappe af, så vil vi virkelig anbefale dig at blive på skolen en gang imellem.

For weekenderne på Blåkilde er noget helt særligt.

Der er masser af tid, færre planer og plads til at gøre ting, du måske ikke når i hverdagen. Du kan slappe af, være kreativ, lave noget aktivt – eller bare hænge ud med vennerne og finde på skøre, sjove eller hyggelige ting sammen.

Det er også i weekenderne, at du kommer tættere på dem, du måske ikke snakker så meget med til daglig – fordi der bare er en anden ro og god stemning. Weekenderne bliver til i fællesskab med de elever og lærere, der er her – så det bliver lidt, hvad vi gør det til. Nogle gange er der fx filmaftener, bål, kagebagning, ture ud af huset, rollespil, hygge i håndværkshuset eller bare dyner i sofaen.

Og det bedste?
Rigtig mange vælger at blive – for weekenderne på Blåkilde er bare noget særligt.

Turné i foråret

I foråret drager vi ud på turné – og det er for dig, der har valgt fag som performance og musik, rejsemusical og kor.

Her samler vi det, vi har arbejdet med i løbet af året, og tager det med ud af huset. Vi spiller koncerter, laver små forestillinger, synger flerstemmigt og performer foran publikum på skoler og i kirker – og hver gang mærker vi suset af at optræde sammen og give noget videre.

Turnéen handler ikke kun om at optræde – det handler også om fællesskab, energi og oplevelser. Vi rejser sammen, griner, varmer op backstage og hepper på hinanden, mens vi gør det, vi elsker.

Det bliver intenst, sjovt, højlydt og helt unikt – og du kommer hjem med minder, der sidder fast i både kroppen og hjertet.

Små ture

I løbet af året tager vi på små ture og oplevelser – både med kontaktgruppen, valgfag og hele skolen. Det kan være en dag i naturen, en overnatning i shelter, udflugt til en storby, en tur på museum, eller bare en aften med bål, mad og gode snakke.

Det handler ikke om at rejse langt – men om at være sammen på en anden måde, få nye perspektiver og lave noget sjovt uden for de normale rammer. De her ture giver minder, grin og venskaber, som man ikke altid lige får i en almindelig skoledag.

Det er ofte på de små ture, man virkelig mærker fællesskabet.

Bliv elev på blåkilde

Et år på Blåkilde Efterskole er noget helt særligt.
Her bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor hverdagen er fyldt med nærvær, oplevelser for livet og plads til at være dig selv.

Er du klar til at tage næste skridt?

Bliv elevBesøg os