Værdier for livet
Blåkildes Efterskoles værdigrundlag
Blåkilde Efterskoles værdigrundlag. Her kan du læse om, hvad vi finder vigtigst og mest værdifuldt – grobunden for den måde, vi driver skole på:
FÆLLESSKAB OG MEDANSVAR
Skolen ønsker gennem oplysning, oplevelser og handling at give eleverne lyst og mod til fællesskab med hinanden og medansvar for det samfund, vi er en del af.
SUND LIVSSTIL OG AKTIVITET
Blåkilde Efterskole tager det hele menneske alvorligt, og vi ønsker at fremme elevernes sunde livsstil og tilbyde fysiske aktiviteter for alle.
UDFORDRING
Skolen lægger vægt på, at den enkelte elev udfordres fagligt og menneskeligt i et engagerende miljø, der bygger på anerkendelse, tillid og medansvar.
ÅBENTHED OM TRO
Skolen ønsker at skabe åbenhed og viden om kristendom og trosliv, med respekt for den enkeltes ret til at finde sit personlige ståsted.
KRISTENT LIVS- OG MENNESKESYN
Blåkilde Efterskole bygger på det kristne livs- og menneskesyn, som vi møder i Den Danske Folkekirke.