Skip to main content

Hverdagen

Fællesskab for livet

Hverdagen på Blåkilde

På Blåkilde mærker man det med det samme: stemningen. Den er svær at forklare med ord – men den kan mærkes, fra det øjeblik du træder ind ad døren. Folk smiler, man bliver set, og man kan være sig selv.

Vi passer på hinanden, og vi arbejder hver dag på, at Blåkilde skal være et sted, hvor det både er rart at være og fedt at lære. Du skal kunne slappe af, finde ro – og samtidig blive skubbet lidt, vokse og opleve noget stort sammen med andre.

Det er ikke bare noget, vi siger – det kan ses: Hos os stopper næsten ingen midt i året. Vi havde i skoleåret 2023/24 under 5 % i frafald, mens landsgennemsnittet er på 13%. Det betyder noget. Det siger noget.

For når stemningen er god, så tør man mere. Man trives, tør tage chancer, spørge om hjælp, grine højt – og være en del af noget større.

Stemningen er vores – og den er til fri afbenyttelse for alle!

Læs mere

En typisk dag på Blåkilde

Selvom ingen dage er helt ens, kan du her få et indblik i, hvordan en typisk hverdag på Blåkilde Efterskole ser ud – fra morgen til aften.

07:00

Morgenløb 1,3 km.

07:15

Morgenmad

07:45

Oprydning på værelset

08:00

Undervisning

09:45

Formiddagspause

10:10

Undervisning

12:00

Kristendom og Trosliv

12:20

Middagspause

13:20

Undervisning

14:55

Eftermiddagspause

15:15

Valgfag

16:10

Valgfag

17:30

Aftensmad og beskeder

18:00

Rengøring

18:30

Studietid/stilletime

21:00

Aftenkaffe

21:30

Aftensang

22:00

Ophold på egen gang

22:20

Ophold på eget værelse

22:45

Godnat og tak for i dag, lyset slukkes

Weekenderne

Nogle weekender skal du blive på skolen – men de fleste er helt op til dig. Og selvom det kan være rart at tage hjem og slappe af, så vil vi virkelig anbefale dig at blive på skolen en gang imellem.

For weekenderne på Blåkilde er noget helt særligt.

Der er masser af tid, færre planer og plads til at gøre ting, du måske ikke når i hverdagen. Du kan slappe af, være kreativ, lave noget aktivt – eller bare hænge ud med vennerne og finde på skøre, sjove eller hyggelige ting sammen.

Det er også i weekenderne, at du kommer tættere på dem, du måske ikke snakker så meget med til daglig – fordi der bare er en anden ro og god stemning.

Weekenderne bliver til i fællesskab med de elever og lærere, der er her – så det bliver lidt, hvad vi gør det til. Nogle gange er der fx filmaftener, bål, kagebagning, ture ud af huset, rollespil, hygge i håndværkshuset eller bare dyner i sofaen.

Og det bedste?
Rigtig mange vælger at blive – for weekenderne på Blåkilde er bare noget særligt.

Livet på Blåkilde

Læs mere om

Book en rundvisning

Vil du mærke stemningen, møde eleverne og se, hvordan hverdagen på Blåkilde virkelig er? Book en rundvisning og få en ægte fornemmelse af livet på efterskolen.

Vi glæder os til at vise dig rundt!

Besøg osBliv elev