Indholdsplaner

Blåkilde Efterskole Indholdsplan – Skoleåret 2021-2022

1. Værdigrundlag, Formål og læringssyn
1.1 Værdigrundlag
Blåkilde Efterskoles værdigrundlag: Blåkilde Efterskole bygger på det kristne livs- og menneskesyn, som vi møder i Den Danske Folkekirke. Skolen ønsker at skabe åbenhed og viden om kristendom og trosliv, med respekt for den enkeltes ret til at finde sit personlige ståsted. Skolen lægger vægt på, at den enkelte elev udfordres fagligt og menneskeligt i et engagerende miljø, der bygger på anerkendelse, tillid og medansvar. Skolen ønsker gennem oplysning, oplevelser og handling at give elevernes lyst og mod til fællesskab med hinanden og medansvar for det samfund, vi er en del af. Blåkilde Efterskole tager det hele menneske alvorligt, og vi ønsker at fremme elevernes sunde livsstil og tilbyde fysiske aktiviteter for alle.

1.2 Formål
Stk. 5. Skolens formål er at drive en almendannede efterskole og herigennem give grobund for almen dannelse og dygtiggørelse, samt at møde eleverne med det kristne evangelium gennem fortælling, samtale og handling.

1.3 Læringssyn
Hensigt:
• At overvejelser om læring bliver en del af de didaktiske overvejelser ved tilrettelæggelse af undervisning.
• At undervisningsformerne udvikler sig og skaber ny læring/erfaring hos lærerne
• At eleverne bliver mere motiverede og opnår større læring.

Anvendelse:
• Læringssynet er til inspiration ved tilrettelæggelsen af undervisningen
• Læringssynet er til refleksion af egen/teamets undervisning
• Læringssynet er en anstødssten og en ramme til udfordring.
• Læringssynet er ikke et papir hvorudfra man kan kontrollere undervisningen

Undervisningssyn
• Læring er en kontinuerlig proces og bygger på den erfaringskultur som er hos den, der skal lære.
• Det betyder at undervisning må ske ved hjælp af et sprog, begreber og eksempler som den lærende kender til.
• Læring er i udgangspunktet en individuel proces. Læreprocessen er en virksomhed, et arbejde, og dette arbejde må udføres af den person der skal lære.
• Det betyder ikke at den ideelle undervisningssituation er ”eneboeres”. Lærere og elever udgør et vigtigt læringsrum for den enkeltes læring.
• Læring forudsætter viden om mål og hensigt med lærerarbejdet, og om kriterierne for hvad der er godt og dårligt i forhold til målet.
• Det betyder at dialog må stå centralt i arbejdet med at lærer. Dialogen mellem lærer og elev og eleverne imellem.
• Læring knytte sig til samtale, aktiviteter og konkrete handlinger og motiveres af elevernes egen nysgerrighed og undren.
• Det betyder at eleven lærer ved at deltage i fysiske og sociale aktiviteter. Aktiviteter som konkrete handlinger: modellere, undersøge, eksperimentere, opstille hypoteser, afprøve, evaluere i en forsat spiralisk bevægelse. Aktiviteter, der i udgangspunktet er begrundet i elevernes undren og nysgerrighed.
• Læring sker også gennem en social og kulturel praksis, som bidrager til at give læring retning og mening.
• Underviseren er den gode ”arbejdsleder”, der kan organisere og lede med blik for den enkeltes mulighed for deltagelse i læringsfællesskabet således, at eleverne støttes og udfordres på en sådan måde at alle lærer væsentlig sociale og faglige kompetencer undervejs som en integreret del af et produktivt læringsmiljø.

Litteratur: Bjørgren 1994, J. Dewey, L.Løvlie 2003, Piaget, Vygotsky.

1.4 Elevgruppen
Elevgruppen på ca. 120 elever, som hovedsagelig kommer fra Midt- og Vestjylland.
Eleverne kan gå i 9. eller 10. klasse.
Eleverne optages normalt i den rækkefølge, de tilmeldes skolen.

1.5 Kalender 2021-2022

se hjemmeside

1.6 Ferieplan 2021-2022

Skolestart 2. års elever – Lørdag den 7. august 2021

Skolestart for alle – Søndag den 8. august 2021

Feriestart fra kl. 15.30 til ankomst senest kl. 21.30. (Begge dage er angivet i ferieplanen)

Efterårsferie – 15.10.2021 – 24.10.2021
Juleferie – 21.12.2021 – 04.01.2022
Vinterferie – 11.02.2022 – 20.02.2022
Påskeferie – 13.04.2022 – 18.04.2022
St. bededagsferie – 12.05.2022 – 15.05.2022
Kristi himmelfart ferie (forlænget weekend) – 25.05.2022 – 29.05.2022
Pinseferie – 03.06.2022- 06.06.2022
Sidste skoledag/afslutning – Lørdag den 25. juni 2022

2. Læring og undervisning

2.1 Retningslinjer for organisering af eksamensfaglige klasser
På baggrund af lærings- og undervisningssyn er der aftalt følgende organisering af undervisningen i de eksamensfaglige fag.
Årgang:
• De to årgange får deres eget fysiske område, hvor der er et samlingsrum for hele årgangen og et klasselokale til hver stamklasse, samt faciliteter til gruppearbejde.
• Lærerne tilknyttes så vidt muligt enten 9. årgangsteam eller 10. årgangsteam af nedenstående årsager:
o Større kendskab til den enkelte elev som vil gøre det lettere at differentiere undervisningen mod den enkelte elevs læring.
o Klar ansvarsfordeling i forhold til personlig og faglig opfølgning og målsætning.
o Hvert fagteam bliver selvstyrende i forhold til afviklingen de enkelte fags timer med udgangspunkt i en årsnorm og et grundskema.
• 9. og 10. klasses eksamensfaglige fag parallellægges i videst mulig omfang med følgende fordele:
o Samarbejde om årsplaner, øget didaktisk refleksion
o Mulighed for at holddele efter interesse på tværs af årgangen.
o Mulighed for at holddele efter niveau på tværs af årgangen.
o Mulighed for at underviserne bytter klasser.
o Mulighed for fælles undervisning for hele årgangen.
o Lærerne i fagteamet har primært ansvar for den faglige evaluering og opfølgning af den faglige udvikling hos eleverne i deres egen stamklasse.

2.2 Inklusionstilbud
For at der kan gives støtteundervisning, skal der foreligge en udtalelse fra hjemkommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), en ordblindetest eller en udtalelse fra en lærer i de støttekrævende fag, som tilkendegiver elevens støttebehov. På grundlag af udtalelsen samt samtaler med eleven og dennes forældre bevilliges støtten.

Efterfølgende er gældende praksis, at støttelæreren/læreren i samarbejde med eleven udarbejder en handleplan, der fremlægges for forældrene til den første forældresamtale.

Mål: At eleverne på tilfredsstillende vis kan deltage i klassens undervisning, og at elevernes læring optimeres i det fag, de får støtteundervisning i.

Indhold: Grundlæggende lægges timerne, hvor der i forvejen er undervisning i faget. Undtagelsesvis lægges timerne på andre tidspunkter, så eleven fortsat er en del af klasseundervisningen. Det vil sige, at støttetimerne primært bruges til at inkludere elever med særlige behov i den almene undervisning og sekundært som individuel undervisning. På den måde tilgodeses forskellige elevers individuelle behov og læringsstile. I klasseundervisningen arbejdes der typisk med oplæg i storklasser (årgangen) og derefter forskellige typer af værkstedsundervisning og selvstændigt arbejde, hvor støttelæreren har øje for de individuelle behov. I de individuelle støttetimer kan der arbejdes målrettet med den enkelte elevs særlige undervisningsbehov.
Undervisningsmaterialer: Diverse støtteundervisningsmaterialer samt træning i anvendelse af IT-hjælpeprogrammer.

Evalueringsplan for inklusionselever:
August/september: Individuel samtale med støttelæreren/læreren om elevens forcer og udfordringer, og hvor eleven har brug for hjælp. Inklusionsplan udarbejdes.
September: Terminsprøve. Eleven får skriftlig/mundtlig evaluering og karakter for sin opgave
Oktober: Forældresamtale med faglæreren. Forældre, elev og lærer drøfter inklusionsplanen og underskriver den.
November: Individuel samtale og foreløbig evaluering med støttelæreren/læreren. Skriftligt notat i inklusionsplanen.
Januar: Individuel samtale og foreløbig evaluering med støttelæreren. Skriftligt notat i inklusionsplanen.
Februar: Terminsprøve. Eleven får skriftlig/mundtlig evaluering og karakter for sin opgave. Frivillig forældresamtale med faglæreren. Forældre, elev og lærer drøfter inklusionsplanen og de foreløbige evalueringer.
April: Individuel samtale og endelig evaluering med støttelæreren/læreren.

Dette foreligger som et skriftligt notat i inklusionsplanen.

2.3 Årgang, klasse og kontaktgrupper
• 9 årgang deles i to klasser. Der er to lærere i hvert klasseteam som deler klassen i to kontaktgrupper. Kontaktgruppelæreren har ansvar for evalueringen og opfølgningen på kontaktgruppeelevernes personlige og sociale udvikling. En tæt kontakt sikres ved at kontaktlærerne har mange timer i egen klasse, og som en del af medborgerskab (se afsnit herom) afholdes der jævnligt kontaktgruppemøder. Der afholdes desuden min. 2 årlige trivselssamtaler med den enkelte elev.
• 10 årgang deles i tre klasser. Der er to lærere i hvert klasseteam, som deler klassen i to kontaktgrupper. Kontaktgruppelæreren har ansvar for evalueringen og opfølgningen på kontaktgruppeelevernes personlige og sociale udvikling En tæt kontakt sikres ved at kontaktlærerne har mange timer i egen klasse, og som en del af medborgerskab (se afsnit herom) afholdes der jævnligt kontaktgruppemøder. Der afholdes desuden min. 2 årlige trivselssamtaler med den enkelte elev.

2.3.1 Kontaktlærer
Formål: Der er tilknyttet 1 lærer til hver enkelt elev. Denne lærer er den primære kontaktperson for den enkelte elev, og er kontaktleddet mellem hjem og skole.
Indhold: Kontaktlæreren varetager samtaler med eleverne, og følger den enkelte elev vedrørende elevens generelle og sociale trivsel.

2.3.2: Medborgerskab
Formålet med Medborgerskab er at have fokus på og arbejde med det at bo sammen, at arbejde sammen, at tage ansvar for sig selv og hinanden, at få en forståelse for demokrati, spørgsmål som ”hvad er et godt liv?”, ”hvordan og hvorfor er vi forskellige?” og forståelse og viden om Blåkildes historie og værdigrundlag.
Der afholdes ugentlige medborgerskabsmøder, som veksler mellem at være gangmøder, fællesmøder og kontaktgruppemøder. Der er afsat 40 min. pr. gang.
Møderne er demokratisk bindeled mellem lærere/elever og elev/elev, samtidig med at møderne skal være informative. At skabe åbenhed og ansvarlighed om beslutninger og demokratiet på Blåkilde.

2.4 Studietid
• Der er dagligt 1 times studietid.
• Eleverne arbejder på eget værelse eller på lærerværelset, hvor der er mulighed for lektiehjælp.
• Der er én lærer tilstede på lærerværelset, mens én lærer går rundt på elevværelserne og tilbyder hjælp.
• Elevernes lektier står i den digitale lektiebog på VIGGO.

2.5 Grundskema
Vi har overordnet set to skema-perioder. En sommerperiode, som går fra august til og med oktober og igen fra marts og frem til den mundtlige eksamensperiode i juni. Og en vinterperiode, som går fra november til marts.

2.6 Prøver / eksamen
Undervisningen i 9.-10.klasse på Blåkilde Efterskole afsluttes med de samme prøver som i folkeskolen. Det betyder, at alle elever efter 9. klasse skal op til syv afgangsprøver (”FSA-prøver”) – 5 bundne og 2 til udtræk.
De 5 bundne afgangsprøver er: skriftlig og mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og mundtlig fællesprøve i naturfag.
Derudover udtrækkes én prøve fra den humanistiske fagblok (skriftlig engelsk, skriftlig tysk, mundtlig tysk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab) og én prøve fra den naturfaglige fagblok (skriftlig biologi, skriftlig geografi, mundtlig matematik, idræt og skriftlig fysik/kemi).
Udover ovennævnte prøver udarbejder eleven på 9. klassetrin en obligatorisk projektopgave. (Se afsnit herom)

Efter 10. klasse skal eleverne op til folkeskolens 10.-klasse-prøver (”FS10-prøver”). I fagene dansk, matematik, engelsk og tysk er prøven både mundtlig og skriftlig. I faget fysik/kemi er prøven kun mundtlig. Eleverne vælger 2 af fagene tysk, fysik/kemi og håndværk. Der er ingen eksamen i faget håndværk. Udover ovennævnte prøver udarbejder eleven på 10. klassetrin en obligatorisk selvvalgt opgave, OSO. (Se afsnit herom)

2.7 Undervisningen i de forskellige fag
2.7.1 Dansk
Formål: Det er danskundervisningens formål, at eleven:
– får kendskab til dansk litteratur og egen kulturbaggrund – får lyst til at se, læse og lytte for at opleve og for at tilegne sig viden, – oplever glæden ved at spejle sig i eller lade sig flytte af god litteratur
– får skærpet deres evne til at gennemskue en teksts hensigt – udvikler sin evne til at udtrykke holdninger, følelser og fantasi på en varieret måde, både mundtligt og skriftligt.
– lærer at diskutere med gode argumenter
Mål: At eleverne opnår skriftlige og mundtlige færdigheder som de beskrives i Fælles Mål, slutmål for faget dansk. (https://emu.dk/grundskole/dansk/faelles-mal)
Indhold: På 9. årgang er vægten på danskfaglige kompetencer. Elevernes grammatiske færdigheder finpudses, deres skriftlige udtryk nuanceres, og deres mundtlige udtryk gøres mere præcist. F.eks. arbejdes der med: emner som identitet, procesorienterede skriveforløb, genrebevidsthed,
På 10. årgang er der fokus på fagets dannelsesside. Elevernes evne til at se sammenhænge inden for tekster og genrer i danskfaget skærpes. Ligeledes arbejder vi med at se sammenhænge med andre fags problemstillinger og perspektivere til det omgivende samfund. F.eks. arbejdes der med emner som: medier i samfundet, metaforens betydning, litteraturhistorie

2.7.2 Engelsk
Formål: Engelskundervisningens formål er, at eleverne opnår kommunikative kompetencer inden for det engelske sprog, samt at eleverne opnår en kulturel og samfundsmæssig forståelse for og indsigt i engelsksproglige dele af verdenssamfundet.
Mål: At eleverne styrkes indenfor områderne: lytte, tale og skrive det engelske sprog, at eleverne får indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, samt at de opnår en opmærksomhed omkring deres egen sprogtilegnelse, og dermed bliver i stand til at videreudvikle sig indenfor det engelskfaglige område.
Indhold: Undervisningen foregår på engelsk, og der tilstræbes, at anvende arbejdsformer, der aktiverer eleverne mest mulig i de forskellige discipliner.
Undervisningsmaterialer: Der bruges ikke et lærebogssystem, i stedet anvendes internetportalen Clio samt udvalgte forlagsproducerede materialer fra eget lærerbibliotek. Derudover bruges tidsskrifter, Internet, sangtekster, videoklip, lyd, billeder, samt af læreren og eleverne udarbejdede materialer.
Evaluering: Der foretages løbende mundtlig evaluering i undervisningen med eleverne, evalueringen af undervisningen foretages i engelskfaggruppen.

2.7.3 Tysk
Formål: Eleverne skal udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed og fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder

Mål: Eleverne skal opnå kompetencer indenfor områderne mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation samt kultur og samfundet. Desuden skal eleverne opnå produktive og receptive færdigheder. Se også ”Fælles mål” for faget tysk på: https://emu.dk/sites/default/files/2019-08/GSK-F%C3%A6llesM%C3%A5l-Tysk.pdf
Indhold: Undervisningen foregår i videst mulige omfang på tysk, og der tilstræbes, at anvende arbejdsformer, der aktiverer eleverne mest mulig i de forskellige discipliner. Der bruges ikke et lærebogssystem, i stedet anvendes Clios undervisningsportal. Derudover bruges tidsskrifter, internetartikler, sangtekster, videoklip, lyd, billeder, samt af læreren og eleverne udarbejdede materialer.
Evaluering: Der foretages løbende mundtlig og skriftlig evaluering i undervisningen med eleverne, evalueringen af undervisningen foretages i tyskfaggruppen.

2.7.4 Kristendom
Faget kristendom er et prøvefag (afgøres ved udtræk), og derfor tilrettelægges undervisningen efter Undervisningsministeriets målformulering og retningslinjer.
Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.
Mål: Målet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber, der sætter dem i stand til at reflektere, vurdere og tage stilling til forskellige religiøse og livsfilosofiske emner som beskrevet i fagets mål fra undervisningsministeriet. Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne får grundlag for at tage stilling til menneskelige livsspørgsmål – også ud fra en kristen tankegang.

Indhold:  Det Nye Testamentes tilblivelse og indhold gennemarbejdes grundigt. Desuden arbejdes der med punktnedslag i kirkehistorien og verdensreligionerne.
Derudover arbejdes der løbende med livsfilosofiske og etiske spørgsmål/emner i henhold til fagets faghæfte.

Undervisningsmaterialer: Undervisningsmaterialer: Bøger, undervisningsportaler, film, kopiark og artikler samt IT-baseret informationssøgning mm. Det er op til den enkelte lærer at bedømme, hvad hun/han finder bedst egnet til undervisningen i de forskellige emner.
Evaluering: Samtaler, elevfremlæggelser, tests mv. i løbet af skoleåret. Og måske afsluttes året med en afgangsprøve.

2.7.5 Historie
Faget historie er et prøvefag (afgøres ved udtræk), og derfor tilrettelægges undervisningen efter Undervisningsministeriets målformulering og retningslinjer.

Indhold: 9. klasserne undervises 1 lektion pr uge, hvor hovedvægten er lagt på samfundsforhold og begivenheder i det 20. Århundrede. Indholdet deles mellem kronologiske forløb og temaer. Undervisningen tager under hvert forløb/tema udgangspunkt i kompetenceområderne kronologi og sammenhæng, kildearbejde og historiebrug.
Undervisningsmaterialer: Bøger, undervisningsportaler, film, kopiark og artikler samt IT-baseret informationssøgning mm.
Evaluering: Samtaler, elevfremlæggelser, tests mv. i løbet af skoleåret. Og måske afsluttes året med en afgangsprøve.

2.7.6 Matematik
Formål: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv.

Mål: Eleverne skal opnå kompetencer indenfor områderne: problembehandling, modellering, ræsonnement og tankegang, repræsentation og symbolbehandling, kommunikation samt hjælpemidler. Desuden skal eleverne opnå færdigheder inden for tal og algebra, geometri og måling samt statistik og sandsynlighed. Se også fælles mål for faget matematik: https://emu.dk/grundskole/matematik/faelles-mal

Indhold og undervisningsmaterialer: Undervisningen tilrettelægges ud fra ovenstående formål og mål og tager ikke udgangspunkt i en bestemt læremiddel. Der lægges vægt på, at undervisningen er undersøgende og eksperimenterende. Undervisning veksler mellem at foregå i klasser og årgangsvis, og det tilstræbes at anvende arbejdsformer, der aktiverer eleverne mest mulig.

Med henblik på IT-redskaber anvendes hovedsageligt Wordmat, Geogebra samt Excel.

Evaluering: Der evalueres løbende både mundtligt og skriftligt.

2.7.7 Geografi.
Formål: Faget geografi indgår som en del af de øvrige naturfag i Folkeskolen, og indholdet består af såvel natur- som kulturgeografiske elementer. Faget spænder således både over naturfagligt og samfundsfagligt indhold, og der er indbyrdes sammenhæng mellem det naturgeografiske og det kulturgeografiske indhold. I de naturfaglige undersøgelser og modeller mv. indgår således også kulturgeografiske undersøgelser og modeller.

Kompetencemål:

Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi

Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi

Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi

Indhold: Vi arbejder med fire fællesfaglige fokusområder i de tre naturfag:

Det livsnødvendige vand

Strålingens betydning for levende organismer

Bæredygtighed

Teknologiens betydning for mennesker

Undervisningen tilrettelægges som både fælles gennemgang, individuel, gruppearbejde og består af såvel åbne som lukkede opgaver. Der arbejdes såvel praktisk som teoretisk i undervisningen. Vi bruger geografisystemet: Geotoper 2 udgivet på Geografforlaget og diverse forløb på Clio Online.
Evaluering: I folkeskoleloven § 13 stk. 2. står der følgende: ”Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning”.
Dette vil vi praktisere ved at lave små prøver og test i det gennemgåede stof, hovedsageligt via Clio.

2.7.8 Biologi
Formål: Undervisningen i faget biologi er rettet mod elevens opmærksomhed på, forståelse for og indsigt i biologiske sagsområder. Herunder regnes evnen til at forholde sig fagligt og etisk til fagets grundproblematikker.
Mål: At eleverne tilegner sig fagets grundlæggende færdigheder og kundskaber, samt opnår interesse for at beskæftige sig med biologiske emner i et personligt og samfundsmæssigt perspektiv, – dette med afsæt i både følelse og fornuft. Se også ”Fælles mål” for faget på www.faellesmaal.uvm.dk/fag/biologi/trinmaal_synoptisk.html
Indhold: Undervisningen er normeret til èn lektion/uge for 9. klassetrin. Heri søges både fagligheden og det dannende aspekt dækket. Der afsættes tid til forsøg, etiske og faglige diskussioner, samt ture ud i felten og samfundet. Der lægges særlig vægt på overførselsværdien mellem det boglige og virkeligheden. Biologi kan udtrækkes til eksamen i 9. klasse. Derfor følges her læseplanen for Folkeskolens Afgangsprøve (FSA).
Undervisningsmaterialer: Vi bruger fortrinsvis undervisningsmaterialet ”Ind i Biologien” udgivet af Alinea. Desuden gøres brug af skolens skov, engarealer og lokalmiljøet, der i sig selv udgør et rigt og varieret undervisningsmateriale og tilbyder sig som alternativt klasseværelse.

2.7.9 Fysik/kemi
Formål: Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fysik og kemi – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i fysik/kemi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt vigtige anvendelser af fysik og kemi.

Mål: Eleverne skal opnå kompetencer indenfor områderne: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Desuden skal eleverne tilegne sig viden om stof og stofkredsløb, partikler, bølger og stråling, energiomsætning, jorden og universet samt produktion og teknologi. Se også fælles mål for faget matematik: https://emu.dk/sites/default/files/2019-08/GSK-F%C3%A6lles%20M%C3%A5l-Fysik-kemi.pdf

Indhold: Elevernes læring baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser. Der bruges ikke et lærebogssystem, i stedet anvendes Clios undervisningsportal. Derudover bruges artikler og videoklip samt af læreren og eleverne udarbejdede materialer.

Evaluering: Der foretages løbende mundtlig og skriftlig evaluering i undervisningen med eleverne, evalueringen af undervisningen foretages i naturfagsteamet.

2.7.10 Idræt
Formål: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur.

Mål: Eleverne skal opnå kompetencer indenfor områderne: alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer samt krop, træning og trivsel. Desuden skal eleverne tilegne sig færdigheder indenfor og viden om redskabsaktiviteter, boldbasis og boldspil, dans og udtryk, kropsbasis og fysisk træning samt løb, spring og kast. Se også fælles mål for faget idræt: https://emu.dk/grundskole/idraet
Evaluering: Der evalueres løbende både mundtligt og skriftligt.

Vi anvender bl.a. skolens idrætsfaciliter: Fodboldbaner, 2 haller, springcenter og fitnesscenter

2.7.11 Samfundsborger
Her bliver verden vendt på hovedet. Kan naturen, mennesket, kulturen og en kritisk debatkultur give meningsfulde svar?

Formålet med faget er, at eleverne fordyber sig i politiske problemstillinger og dilemmaer. At eleverne deltager i politiske debatter og kvalificeret tager stilling til samfundets kompleksitet.

Indholdsmæssigt arbejdes der med en grundviden indenfor faget, og emner som frivillighed, medierne, sociale udsatte, klima, politiske ideologier vil blive inddraget. Vi arbejder med retoriske og multimodale virkemidler, og tager fat i aktuelle emner.

Vi tager desuden et par dage til København, hvor vi udforsker Christiansborg og andre relevante steder.

I slutningen af året afholder samfundsborger et partipolitisk valg på skolen, hvor deres viden, retoriske og kommunikative kompetencer kommer i spil.

Der evalueres løbende, så undervisningen tilpasses elevernes forudsætninger og motivation.

2.7.12 Verdensborger
Verdensborgerfaget er knyttet til vores Indiensrejse – Så hvis man ønsker at komme med til Indien, skal man vælge verdensborgerfaget.

Formål: Formålet for faget er dels af forberede og samle op på rejsen til Indien og dels at gøre eleverne klogere på kultur og samfundsforhold i andre lande. I sidste er målet, at eleverne bliver reflekterede verdensborgere i et globalt samfund.

Indhold: Da faget er forberedende til Indiensrejsen, er der særlig fokus på Indiens historie, kultur, geografi, økonomi, samfundsforhold og religiøsitet. Undervisningen skal gøre eleverne i stand til at færdes sikkert i Indien og give dem mod på at rejse ud i verden. Derudover spiller indsamlingsprojekter og formidlingsprojekter en betydelig rolle i faget. Endvidere vil FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling stå centralt i undervisning.

Evaluering: Der evalueres løbende, så undervisningen tilpasses elevernes forudsætninger og motivation.

2.7.13 Erhvervsborger
I erhvervsborgerfaget er vi optaget af at være undersøgende på de mange forskellige uddannelses- og erhvervstyper. Det spænder fra de praktiskorienterede til servicefagene til job i sundhedssektoren – og mange flere. Det betyder, at vi besøger forskellige typer arbejdspladser i lokalområdet.

Undervisningen – og undersøgelserne – tager udgangspunkt i hvilke spørgsmål og undren og behov, det enkelte hold med enkelte elever består af.

Vi arbejder med emner som privatøkonomi, cv og ansøgning, innovation, opfindelser og optimering og flere. Emnerne har som oftest et praktisk afsæt – så lidt teori og megen praktisk læring.

Evaluering: Vi evaluerer løbende, så undervisningen kan tilpasses elevernes forudsætninger og motivation

2.7.14 Krop og Motion
I krop og motion introducerer og udfordrer vi eleverne inden for en række af fysiske træningstyper. Målet er, at eleverne skal udfordre sig selv i mange forskellige typer af idræt og ligeledes gennemgå teori og spiludvikling. Eleverne skal både udfordres fysisk og mentalt.

Vi arbejder med: konditionstræning (fx løb, spinning, m.m.), idræts- og sportsudøvelse af forskellig karakter, spiludvikling samt fysisk- og mental sundhed.

2.7.15 Performance
I faget performance fordyber vi os både teoretisk og praktisk i musik og drama.

Formålet med faget er, at eleverne bliver udfordret på deres kreative og skabende evner. Eleverne skal opleve at være en del af kollektiv læreproces, hvor man eksperimenterer og improviserer sig frem til brugbare performative nedslag. Målet er, at eleven lærer nye sider af sig selv, bliver udfordret kommunikativt, kropsligt, analytisk, håndværksmæssigt og æstetisk.

De håndværksmæssige færdigheder er eksempelvis rytme, puls, form, dynamik, tonehøjde, lyd, instrumentlære, musikteori, gestus, bevægelsesmønstre, status, stemmeføring m.v. Vi arbejder med forskellige dramateknikker, stemmetræning, kor, sammenspil, stomp, teatersport m.v. De æstetiske læreprocesser er i højsædet. Samtidig er galskab og humor en stor del af det eksperimenterende.

Primært arbejdes der procesorienteret med forskellige projekter, som både kan være lærerstyret, men som også er styret af elevernes engagement, initiativ og deltagelse. I projekterne bliver der inddraget multimodalitet og forskellige genrer. Vi skaber egne kompositioner og scenografi. Vi optræder altid i slutningen af et forløb. Det kan være for skolens elever, eller ved større arrangementer på skolen.

Der gives feedback løbende, og forløbene bliver tilpasset elevernes forudsætninger og interesser.

2.7.16 Kunst og form
Formål. Formålet med faget Kunst og Form er at give eleverne et indblik i kunstens mangeartede teknikker og stilarter gennem mødet med forskellige kunstneres værker – med det for øje at vække elevernes nysgerrighed og interesse for den billedverden, der ses op igennem historien og i deres samtid.

Mål: Målet nås primært ved at lade eleverne arbejde selvstændigt med forskellige udtryksformer og ved at lade dem få erfaring med et bredt udvalg af materialer.

Indhold: Der finder en formel undervisning sted i forbindelse med brugen af bestemte materialer og teknikker, og ligeledes er der en indføring i bestemte kunstretninger og perioder. Områder og teknikker, der arbejdes med, er primært: akvarel, akryl, skitser, perspektiv, collage, farvelære, grafik og skulptur.

Der gøres brug af billedsamtale ved færdige produkter, dels som evalueringsteknik men også som en inspirationskilde for elevernes fremadrettede kunstneriske læring. I videst mulig omfang udstilles elevernes værker.

2.7.17 Natur og Håndværk
2.7.18 Fælleskor
Formål: Vi vil gerne, at eleverne erfarer og oplever en glæde ved og lyst til at synge og synge sammen, at de ser sig selv som en del af en dansk fællessangstradition, samt at de udvider deres følsomhed overfor og opmærksomhed for sang, spil og bevægelse.

Mål: Målet nås ved at vi ugentligt synger fællessange, har fokus på kropsopvarmning og kropslighed i forhold til sang og støtte, laver rytmiske øvelser, og endelig at vi snuser til flerstemmighed og fælles korisk udtryk.
Indhold: I faget er målet at engagere eleven med fællessang, korsang og kropsbevidsthed ift. sang. Vi synger nye og ældre fællessange, planlægger tematiske sangforløb, og introducerer sangene, så eleverne får øje på nye facetter af sangene mv. Sangene kan blive suppleret med en kulturel fortælling, så eleven opnår en forståelse for musikkens historie, muligheder og betydning. Ligeledes arbejder vi med flerstemmighed, for at eleverne får en oplevelse af korsangens glæde og mulighed. Fælleskoret optræder ved forældredag, juleafslutning i kirken, skolens fælles musical samt til elevstævnet.

2.7.19 Fællesgymnastik
Mål: Styrke fællesskabet og danne oplevelser for livet.

Indhold: Fællesgymnastik er et valgfrit tilbud. Vi vil igennem 2 timer om ugen danne et unikt opvisningsprogram som eleven skal være stolt af at fremvise. Vi vil i løbet af året arbejde på tværs af kønnene, men også hver for sig. Der vil i løbet af træningerne både være undervisning i spring, rytme, styrketræning og kondition. Derudover vil der efter jul komme opvisninger, som eleven der har valgt fællesgymnastik skal være en del af.

2.7.20 Klaver
Formål: Formålet er, at eleverne er fortrolige med instrumentet og dets tilhørende fagsprog, og at de erfarer og oplever en glæde ved at kunne spille klaver.

Mål: Målet nås primært ved at eleverne bliver undervist i små hold, hvor de hver gang introduceres til nyt stof/ nye perspektiver på det allerede øvede stof.

Indhold: Eleverne vælger, om de vil lære becifringsklaver og/eller noder. De deles på hold efter disse præferencer samt efter deres niveau ved holdstart. Eleverne får så vidt muligt en fælles introduktion, hvorefter de arbejder ved hvert sit klaver. Læreren går rundt til eleverne, lytter og “skubber” alt efter elevens evne og motivation. Hvert halvårsforløb afsluttes med en lille “koncert” på holdet, hvor eleverne spiller for hinanden.

Præsentation af relevante fagudtryk omkring klaviaturet, toneintervaller, akkordopbygning, rytmiske figurer, brudte akkorder, takter, taktarter, basfigurer, nodesystemet, G-nøgle og F-nøgle, nodeværdier, dynamik og udtryk.

2.7.21 Pigekor
Formål: Formålet er, at eleverne er fortrolige med deres sangstemme, kan synge rent og flerstemmigt, og at de erfarer og oplever en glæde ved at synge i kor.

Mål: Målet nås ved at vi varmer krop og stemme godt op inden sangen, har fokus på stemmen og dens muligheder, at vi arbejder med korsatser af forskellig sværhedsgrad, og at eleverne også får mulighed for at arbejde solistisk med deres stemme.

Indhold: Vi arbejder med korsatser, der er varierede i udtryk og stemmebrug; fx. klassiske sange, gospel, pop og afrikanske sange.

I forløbet vil eleverne blive fortrolige med fagudtryk som nodesystem, takter, taktarter, nodeværdier, dynamik og udtryk.

2.7.22 Billedkunst
Formål: Formålet er at præsentere eleverne for forskellige kunstneriske teknikker, med inspiration fra både kunsthistorien og elevernes samtid. I billedkunst skal eleverne have mulighed for at udtrykke sig selv igennem en kreativ proces og at få skærpet deres sans for billedverdenen.

Mål: Målet er eleverne får afprøvet forskellige materialer og måder at arbejde billedfagligt på, så de er klædt på til deres eget selvvalgte fordybelsesprojekt – som typisk vil være et af de sidste forløb, eleverne møder.  Der vil primært blive arbejdet med: akvarel, akryl, skitser, perspektiv, collage, farvelære, grafik og skulptur.

Evaluering: Evalueringen sker løbende i form af en faglig dialog imellem lærer og elev. I videst mulig omfang vil elevernes værker også blive udstillet, og den forbindelse vil der være en billedsamtale som afslutning på et forløb.

2.7.23 Band
Formål: At tilbyde rytmisk sammenspil som led i den æstetiske, motoriske, intellektuelle og sociale udvikling, trivsel og dannelse, samt skabe rammer for elevens musikalske vækst og livslange musikudøvelse.
Mål: At eleven tilegner sig indsigt i sammenspillet som musikalsk disciplin og får et udgangspunkt for at færdes aktivt i sammenspillets arbejdsprocesser.
Indhold: Der tages hovedsageligt udgangspunkt i, af musiklæreren, forestillede og tilrettelagte musikalske arrangementer. Musikalsk reproduktion danner udgangspunkt. Der tilbydes undervisning i band for såvel begyndere som øvede.
Evaluering: Foregår hovedsageligt i et samtaleforum, samt i form af respons fra lærer og elever. Derudover optræder eleverne ved flere lejligheder, bl.a. ved skolens musicals

2.7.24 Guitar
Formål: Formålet med faget er, at eleverne kan beherske brugen af en guitar og få en musikoplevelse ved selv at være musikudøvende.

Indhold: Der arbejdes med rytme, puls og form. Der arbejdes med almindelig musikforståelse og lytning. Vi kommer omkring almindelig lejrbålsguitar med de gængse akkorder. Der inddrages fingerspil, bluesskala, spille efter tabulator, akkordteori m.v.

I guitarundervisningen mødes vi i små hold. Vi lærer de grundlæggende færdigheder på en guitar. Vi øver både individuelt og sammen. Deltageren medbringer egen guitar.

Der gives løbende feedback, som afspejles i elevernes forudsætninger.

2.7.25 Drama /U´mæ´et
Formål: Formålet med dramafaget er eleverne oplever sig selv på nye måder. At de udvikler kreativitet og improvisationsevne i samspil med andre.

Indhold: Der arbejdes med forskellige dramatiske og musiske udtryk. Eksempelvis arbejdes der med humor og sort teater, men også med traditionelle teaterteknikker. Der arbejdes med monolog/dialoger som genrer. Der arbejdes multimodalt med forskellige nye modaliteter. Der arbejdes med krop og stemmetræning. Der inddrages scenografi, improvisation og teatersport.

Der arbejdes mest procesorienteret med små visninger/feedback. Vi evaluerer undervejs og tilpasser indhold/mål samt organisering efter elevernes forudsætninger og interesser.

2.7.26 Trædesign
Formål: Formålet med faget er, at eleverne tilegner sig indsigt og færdigheder, så de får glæden ved at udføre praktisk arbejde med teknikker inden for træ. Da elevernes tilgang til faget er vidt forskellige – nogle har været i værkstedet derhjemme, og andre har sjældent haft et stykke værktøj i hånden – er det et mål i sig selv at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, og derfra lade eleven få udfordringer, der flytter ham/hende fagligt. Indhold: Eleverne får en startopgave så alle kommer i gang med det samme. Under startopgaven vælger eleven i samarbejde med læreren selv næste opgave og her er mulighederne mange.
Evaluering: Elev og lærer samtaler undervejs om processen, det faglige niveau, behov for vejledning og det endelige resultat set i forhold til elevens formåen og engagement.

2.7.27 Madkunst
Formål: Formålet med faget er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder i almindelig madlavning, samt at de gennem arbejdet får respekt for og mod på at tage ansvar for den virksomhed, der finder sted i hjemmet.

Mål:
– at eleverne får kendskab til forskellige former for tilberedning af sunde og ernæringsrigtige fødevarer
– at eleverne får viden om de forskellige årstiders muligheder i forbindelse med madlavning
– at eleverne får en viden om god køkkenhygiejne
Indhold:
Undervisningen i hjemkundskab strækker sig over et halvt år og udgør her 2 ugentlige, sammenhængende lektioner. Der laves et varieret udbud af retter, så eleverne både prøver at lave mad til hverdag og fest.
Eleverne er i høj grad selv med til at bestemme opskrifter og lave indkøbslister.
Evaluering: Der foretages løbende en mundtlig evaluering af faget. Evalueringen foretages af deltagerne og læreren.

2.7.28 Friluftsliv
Formål: Formålet med valgfaget friluftsliv er at give eleverne oplevelser og udfordringer i naturen.
Mål: Undervisningen skal styrke elevernes forståelse for, hvordan naturen kan optræde som med- og modspiller i forskellige sammenhænge. Samtidig skal eleverne erkende egen styrke i forhold til naturen og til samarbejdet i grupper af forskellig størrelse.
Indhold: Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig færdigheder og kundskaber i og om naturen. Eleverne lærer at bruge naturen som legeplads gennem aktiviteter og oplevelser, der udfordrer og samtidig præsenterer naturen med dens muligheder og begrænsninger på forskellig vis.
Af mulige aktiviteter kan nævnes: kanotur, overnatning i shelter, lave mad over bål, lave mad af naturens ressourcer, træklatring, udendørs klatrevæg, fisketur,  pionering, kajaktur, vandretur, rapelling.

2.7.29 Politik
Formål: Formålet er, at eleven skal kunne fordybe sig i politiske spørgsmål og dilemmaer i den aktuelle samfundsdebat. De skal kvalificeres til at tage stilling, deltage og blive mere fortrolige med de demokratiske spilleregler.

Indhold: Der arbejdes med politik – både partipolitisk og generelle politiske spørgsmål. Vi arbejder med retorik, argumentation og debatkultur. De forskellige politiske aktører og sociologiske emner vil også blive behandlet. Vi får besøg af ungdomspolitikere, som giver input. Der er garanti for diskussion, provokationer, lytning og stillingtagen.

Der laves evaluering løbende, så faget og didaktikken tilpasses elevernes forudsætninger og interesser.

2.7.30 Badminton
I badminton starter vi med at arbejde med grundslagene, clear, lang singleserv, kort doubleserv, drop, lob og smash, og sideløbende med dette arbejder vi med at indlære det rigtige benarbejde på banen.
Efterhånden som grundslag og benarbejde bliver bedre, udvider vi repertoiret for den enkelte så der hele tiden er udfordringer.
I løbet af skoleåret arrangerer vi både interne turneringer, og deltager også i et vist omfang i eksterne stævner, såsom FM i KFUM’s idrætsforbund, Individuel/hold-DM for efterskoler og VM for efterskoler. Alle kan være med, og vil få undervisning på det niveau de befinder sig.
Badminton er et halvårs valgfag med 1 eller 2 ugentlige timer.

2.7.31 Håndbold
Mål: At gøre den øvede håndboldspiller teknisk og taktisk dygtigere. At indføre den uøvede elev i håndboldspillets grundlæggende facetter.
Indhold: I håndbold arbejdes der videre med de grundlæggende færdigheder samt med de færdigheder eleverne evt. har fra tidligere træning i håndbold. Der lægges vægt på teknik som forskellige skud, afleveringer, finter og screeninger. Taktisk arbejdes med indløb, overgange og forskellige angrebsåbninger.

2.7.32 Rytmisk gymnastik
Mål: At give eleverne oplevelser og udfordringer indenfor både rytmisk gymnastik, men også indenfor dansens verden.

Indhold: Vi vil arbejde med musikforståelse, kropsligforståelse og udtryk/personlig stil. Der vil blive arbejdet med koreografier for at udfordre eleverne niveau. Der vil blive bevægelse indenfor brede rammer og udfordringer i forskellige genrer og niveauer.

2.7.33 Tøseliv
Mål: Styrke de sociale bånd

Indhold: I tøseliv vil der både blive arbejdet kreativt, men også fysisk. Der vil i stor grad blive sat tid af til tøsesnak og tøsehygge, da det er det centrale i valgfaget. Derudover vil der være forskellige aktiviteter, som styrker båndet mellem pigerne. Det kan eksempelvis være: Glidebane, yoga, smykkelavning, skrive et brev m.m.

2.7.34 Pigefitness
Mål: At lære de rigtige teknikker og øge motivationen for en sund og stærk krop.

Indhold: Timen bruges på fysisk træning som indeholder cardio, tabata, vægtløftning og skadeforbyggelse. Der vil blive arbejdet på forskellige niveaeuer så alle bliver udfordret. Der bliver også arbejdet med smidighed i træningens start og slutning for at mindske ømhed. Træningerne vil være kropsopdelt, så der arbejdes med forskellige dele af kroppen, så eleven lærer forskellige træningsmetoder og dermed kan træne sikkert udenfor valgfaget.

2.7.35 Volleyball
Mål: At give eleverne en oplevelse af volleyball spillet og udvikle dem videre fra  det niveau de kommer med. At gøre den øvede spiller teknisk og taktisk bedre. At indføre den uøvede elev i spillets grundlæggende facetter.
Vi arbejder med grundspillet,: baggerslag, fingerslag, serv, smash og blokade, og får det sat sammen med det rigtige benarbejde, så der kommer mange gode, sjove og spændende timer ud af det .
Vi arrangerer kampe mod andre skoler og klubhold, samt deltager i turneringer med andre efterskoler.
Her er plads til alle der gerne vil lære at spille volleyball, og dem der kan i forvejen.
Volleyball er et halvårsfag med 2 ugentlige timer som liniefag og 1 ugentlig time som valgfag.

2.7.36 Teknologi
Mål: At give eleverne interesse og forståelse for samt erfaring med teknologi.

Indhold: I teknologifaget kan man uanset køn og forudsætninger bl.a. få lov til at eksperimentere med programmering, bygge simple robotter og prøve sig med 3D-print. I faget er der også mulighed for at kigge ud i verden og diskutere, hvilken rolle teknologi spiller i samfundet i dag.

2.7.37 Spinning
Mål: At forbedre elevernes kondition og udholdenhed gennem målrettet træning. At give eleverne en positiv oplevelse af at udfordre deres egne fysiske grænser i en gruppe.

Indhold: Hver gang gennemføres et cirka 45 minutters fysisk træningsprogram, planlagt og afviklet af den ansvarlige lærer. Der anvendes pulsbælte og trænes i pulszoner. Den enkeltes præstationer kan følges på storskærm i træningsrummet. Træningen foregår til udvalgt musik med tempi, der passer til det pågældende træningselement. Undervisningens resultater evalueres efter hver time, hvor den enkelte deltagers kalorieforbrænding kan følges

2.7.38 Fodbold
Mål: At udvikle gode holdspillere samt udvikle den enkeltes tekniske, taktiske og fysiske formåen.

Indhold: I faget vil der være et stort fokus på tekniske øvelser og en masse spil med bolden. Vi vil også arbejde med taktisk forståelse, placering på banen og individuelle færdigheder samt konditionstræning.

Udover alle disse discipliner vil der være tid til en rigtig god gam­meldags fodboldkamp.

På holdet er der plads til dygtiggørelse for både den øvede og den nye, uerfarne fodboldspiller. Hovedsagen er, at man har lyst til at gå til den, lyst til at lære nyt, udvikle sig og samtidig have det sjovt!

Vi deltager i flere turneringer med andre efterskoler, så der er også rigeligt med kampe for både 1. og 2. hold både efterår og forår.

Forår, sommer og efterår spiller vi på vore to 11-mands baner med ægte græs.
I vinterhalvåret spiller vi på kunstgræsbanen i Tarm.

Fodbold for drenge er et to-timers fag + mulighed for en time ekstra i skemaet.

Fodbold for piger er et to-timers fag + mulighed for en time ekstra i skemaet.

2.7.39 Drengesport
Mål: Målet med drengesport er at drengene skal bevæge sig, få øjnene op for nye sportsgrene og opleve glæden ved at bevæge sig.

Indhold: Der vil i drengesport være fokus på forskellige idrætsgrene: det kunne være Flagfootball, Basketball, Softball, Floorball eller ultimate, men kunne f.eks. også være forskellige former for E-sport eller bræt og bordspil. Vil du gerne prøve noget nyt og elsker idræt, så er der her mulighed for at få sved på panden, samtidig med at du får en indsigt i teknik og taktik i disse forskellige idrætsgrene.

Evaluering: Undervisningen evalueres mundtligt med eleverne løbende.

2.7.40 Spring
Faget hvor du får luftfornemmelse (arial-awareness). Vi anvender både store og små trampoliner for at komme op i luften. Spring inviterer dig i en verden, hvor du snurrer eller roterer om din egen akse, indtil du lander på fødderne igen.

Sikkerhed og samarbejde vil også indgå i faget, samt forskellige forøvelser.

Det er sjovt og inspirerende og giver en herlig, kribblende fornemmelse i maven.

2.7.41 Bocart
Har du lyst til at brænde benzinen i blodet af, sætte nye omgangsrekorder, lære om vedligeholdelse, justering og reparation af motorer, bremser, koblinger, bremser osv. – så er dette faget for dig, hvad enten du er dreng eller pige. Bocart køres på lukket bane.

2.7.42 Skaberi
Er for dig der er vild med at strikke, hækle, brodere og sy – eller har lyst til at lære det. Strik en sweater eller hækl en hue, brodér en pude, sy et par bukser eller måske din galla-kjole. Der bliver både mulighed for at arbejde med nye materialer og med re-design. Vi laver også andre småprojekter, hvor vi leger med tekstile materialer. Du lærer forskellige teknikker, som du kan arbejde videre med på egen hånd.

2.7.43 Foto og film
Fat kameraet, og opdag hvad den faktisk kan! Måske har du et spejlreflekskamera, måske en lomme-model, måske kan du optage video, måske ikke? Alt udstyr kan bruges, men du skal have lyst til at udforske en verden af fotografi. Skolen har gode kameraer, som du kan bruge. Vi fokuserer på at forstå teknikken, og så skaber vi billeder og filmklip i super kvalitet med udgangspunkt i holdets ønsker.

2.7.44 Keramik
I valgfaget keramik arbejder vi med ler på mange måder. Vi laver både figurer og brugsting. Der vil være en del faste opgaver, så du lærer forskellige teknikker, som du kan arbejde videre med. Efter efterårsferien vil der være mulighed for at lære at dreje i ler. Desuden vil du få erfaring med både rakubrænding og glasurbrænding.

2.7.45 Jagttegn
I foråret tilbyder vi faget ”Jagttegn”. Faget indeholder undervisning i de forskellige discipliner som der kræves for at tage et jagttegn. Ønsker eleven at gå til eksamen afholdes udgiften hertil af eleven eller dennes forældre.

2.8 Anden undervisning

2.8.1 Projektopgaven (9. årgang)
Formål: Det er formålet med projektopgaven, at eleverne udvikler deres evne til at planlægge og gennemføre en projektorienteret arbejdsproces. De skal kunne fordybe sig i et emne og bevare overblikket. De skal kunne indgå i et samarbejde og til slut formidle resultatet på en relevant måde.

Mål: Målet er at alle vore elever får afprøvet projektarbejdsformen, og at alle vore elever på 9. klassetrin udarbejder en projektopgave som beskrevet i bekendtgørelse om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse
Indhold: Der vælges et fælles overordnet emne for hele årgangen. Eksempler på emner: Verden omkring os, Med andre briller, Det gode liv. Eleven vælger et delemne, gerne sammen med en makker/gruppe. Opgaven skal indeholde relevante fag og valgfag skal indgå.

Evaluering: Opgaven bedømmes med en skriftlig vurdering til hver elev og med en karakter, hvis elev ønsker det.

2.8.2 Den obligatoriske selvvalgte opgave ”OSO” (10.årgang)
Formål: Formålet med den obligatoriske selvvalgte opgave er, at eleverne arbejder selvstændigt med et emne i nær tilknytning til deres uddannelsesplan, og at de får mulighed for, under vejledning, at forbedre deres arbejdsmetoder, når de planlægger og gennemfører en selvstændig opgave.

Mål: Målet er, at vores elever på 10. klassetrin udarbejder en selvvalgt opgave som beskrevet i bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014. Indhold: Eleven vælger selv, i samråd med sin vejleder, hvilket emne han/hun arbejder med. Emnet skal være relevant i forhold til elevens uddannelsesplan. Opgaven afsluttes med en aflevering af et produkt samt en skriftlig produktbeskrivelse.

Evaluering: Opgaven bedømmes med en skriftlig vurdering og med en karakter, hvis eleven ønsker det.

2.8.3 Studietur
Formål: At eleverne oplever en anden kultur og historie som en integreret del af deres efterskoleophold.
Mål: At eleverne oplever glæden ved at rejse, at opleve noget nyt og anderledes. Vi ønsker at give de elever der går på skolen i mere end et år mulighed for at opleve flere turformer, så derfor veksler vi hvert år mellem det vi betegner som en ”kulturtur” og det vi kalder en ”vinterlejrskole”.
Indhold:
– Mulighed for før- og efterbehandling gennem skolens undervisning. F. eks med inddragelse af arbejdsforhold, uddannelsessystem, politik, etc.
– Mødet med kultur, natur og mennesker, der er væsentligforskellige fra Danmark.
– Oplevelsen af at ha’ ”været der”, ”stået der”. Lige der hvor det skete. Det vi kalder historiens vingesus. Åbne øjnene for verden.
– Sproget
Praksis
Uge 38 9. årgang: Tur til København (Forberedelse og efterbehandling ligger i faget Dansk)
Uge 38 10. årgang Besøg af Klasse fra Rostock – Tyskland (Forberedelse og efterbehandling sker ved særligt afsatte timer)
Uge 40 10. årgang til Berlin og Rostock. Eleverne bor delvis hos tyske værtsfamilier.
Uge 5+6. Tur til Indien med 46 elever. Forberedelse og efterbehandling i faget “Verdensborger”
Uge 5 Eleverne vælger mellem 2 rejser: ”Ud i sneen” og Marokko
De konkrete elevmål og indhold beskrives senest 14 dage før afholdelsen. Kan rekvireres ved henvendelse til kontoret.

2.8.4 Terminsprøver. 
Formål: Formålet med terminsprøver er, at de boglige prøveforberedende fag får sammenhængende tid til at eleverne afprøver de forhold som udspiller sig, når de skriftlige prøver senere på skoleåret gennemføres. Terminsprøverne afvikles i overensstemmelse med prøvecirkulærets bestemmelse for afviklingen af de skriftlige prøver.
Indhold: Eleverne får tildelt opgaver, som er på niveau med opgaverne til den skriftlige prøve.
Evaluering: Evalueringen foregår efterfølgende på de enkelte hold, og bedømmelsen gives i form af en terminskarakter.

2.8.5 Idrætsdag.
Mål: At eleven ser sig selv som elev på Blåkilde Efterskole, men også som en del af hele efterskoleverdenen. At eleven oplever glæde ved at dyrke idræt og at han mærker et specielt slægtskab med vore samarbejdsskoler.
Indhold: I foråret mellem skriftlig og mundtlig prøve mødes 6 efterskoler hvert år til en Idrætsdag. Skolerne arrangerer på skift idrætsdagen, så alle elever kommer i aktivitet mindst en gang i løbet af dagen. Aktiviteterne er idrætslige men den enkelte skole har frie hænder til at planlægge dagen og aktiviteterne på deres måde. Typisk sluttes der af med en form for stafet hvor alle er samlet og hepper. De konkrete elevmål og indhold beskrives senest 14 dage før afholdelsen af idrætsdagen. Kan rekvireres ved henvendelse til kontoret.

2.8.6 Efterskolernes dag
Den sidste søndag i september er der åbent hus på Blåkilde Efterskole fra kl. 13.00 til 17.00. Arrangementet er en del af den landsdækkende “Efterskolernes dag”, hvor alle efterskoler i Danmark åbner dørene for interesserede.
Indhold: Dagen planlægges og forberedes af skolens elever og lærere. Rundvisning ved elever og i de forskellige faglokaler og værksteder. Skolens elever ”levendegør” skolens daglige liv med aktiviteter i hal, værksteder og undervisningslokalerne. På rundvisningen møder gæsterne skolens lærere, som fortæller om skolens værdigrundlag, daglige liv og valgfag.
Blåkilde Efterskole er vært for kaffe og kage. Kontoret er åbent for spørgsmål omkring økonomi og evt. tilmelding / ventelister. De konkrete elevmål og indhold beskrives senest 14 dage før afholdelsen af efterskolernes dag. Kan rekvireres ved henvendelse til kontoret.

2.8.7 Emne-dage 
Formål: Formålet med emne-dagene er, at elever og lærere får mulighed for at fordybe sig i et enkelt fag eller emne på tværs af klasser og fag og i større blokke.
Mål: Der henvises til målene for de enkelte fag.
Indhold: Emne-dage er dage, hvor det obligatoriske skema brydes op så de enkelte fag har flere sammenhængende timer eventuelt parallelt med andre klasser. Det er dage, som også giver større mulighed for at lave ture ud af huset. Det konkrete mål og indhold beskrives senest 14 dage før afholdelsen af emnedagen/emnedagene. Kan rekvireres ved henvendelse til kontoret.
Evaluering: Der foretages en mundtlig evaluering med eleverne. På førstkommende personalemøde efter afholdelsen af emnedagene evalueres arrangementet.

2.8.8 Juleafslutning
Formål: At skabe en fællesoplevelse for ansatte, eleverne og deres forældre. At fastholdelse én af julens traditioner.
Indhold: Julegudstjenesten arrangeres og forberedes af elever og lærere i fællesskab (rejsemusical-holdet). Forældrene ankommer om eftermiddagen til kaffe, hygge og julegudstjeneste.
Evaluering: Mundtlig evaluering på efterfølgende lærermøde, med sigte på forbedringer og ændringer til kommende julefest.

2.8.9 Musical
Vi laver en fælles musical årligt. Teateret bliver til i samarbejde mellem flere af skolens teaterlærere.

Formål: At eleverne oplever sig selv som en del af et fællesskab. At alle får en oplevelse af, at vi løfter i flok.

Mål: Vi skaber en forestilling, hvor alle elever er engageret og udfordret på scenen, og hvor alle er nødvendige og skal bidrage, for at forestillingen lykkes.

Indhold: Dogmerne for musicalen er, at alle elever skal på scenen og spille teater. Alle skal danse og synge i kor. Skolens band leverer musikken, og solisterne vælges efter en sangprøve for samtlige elever. Vi optræder for forskellige publikums, både skoleklasser og til højskoleaften. Desuden optræder vi for forældre, søskende og bedsteforældre.

Evaluering: Mundtlig evaluering på efterfølgende lærermøde med sigte på forbedringer og ændringer til næste års forestilling.

2.8.10 Elevstævne
Blåkilde Efterskole afholder årligt elevstævne anden hele weekend i maj måned.
Formål: At give tidligere elever mulighed for at mødes efter endt efterskoleophold samt at kunne vise efterskolen frem i sine nuværende rammer.
Mål: Vores mål er, at gæsterne den dag oplever gensynsglæde ved at møde hinanden og efterskoletraditionen gennem sang, foredrag, aktiviteter, fælles spisning og at de efter besøget på en positiv måde videregiver deres oplevelser og erfaringer med efterskoleformen og traditionen. Skolens nuværende elever får denne dag en oplevelse af at være en del af et større fællesskab, hvor skolen er rødderne.
Indhold: Elevstævnet afholdes om lørdagen med fælles middag, præsentationen af skolen i ord og billeder, fælles oplevelse i form af musik eller foredrag, kaffe, eftermiddagsaktiviteter, aftensmad og fælles afslutning.
Evaluering: Mundtlig evaluering på efterfølgende lærermøde med sigte på forbedringer og ændringer til kommende elevstævne.

2.9 Andet vedrørende undervisning
2.9.1 Lærer-praktikanter fra seminariet
Formål: At tage del og ansvar for uddannelse af nye lærere samt at have et samarbejde med Via’s lærerseminarier.
Mål: At give de studerende mulighed for at beskæftige sig – praktisk og/ eller teoretisk – med flere områder af lærergerningen, og at gøre erfaringer med efterskoleformen.
Indhold: Hvilke fag og klasser de studerende skal undervise i aftales mellem skolen og de studerende. Den studerende går ind og varetager/overtager undervisning og undervisningsopgaver i praktikperioden og tager del i øvrige efterskoleopgaver.
Evaluering: Evalueringen foregår mellem praktiklærere og de studerende gennem vejledning og supervision.

3. Kostskolelivet

3.1 Dagsrytme – dagligdagen
06.50 – Morgentur
07.10 – Senest ankomst tjekpoint
07.10-07.35 – Morgenmad
07.35-07.50 – Oprydning på værelset
07.50-08.40 – 1. lektion
08.50-09.40 – 2. lektion
09.40-09.55 – Formiddagspause
09.55-10.45 – 3. lektion
10.55-11.45 – 4. lektion
11.50-12.10 – Kristendom og Trosliv (KOT)
12.10-12.55 – Middagspause
12.55-13.40 – 5. lektion
13.45-14.30 – 6. lektion
14.30-14.50 – Eftermiddagspause
14.50-15.50 – Valgfag
16.00-17.00 – Valgfag
17.30 – Aftensmad
18.00 – Rengøring for alle
18.30-19.30 – Studietid/stilletime
21.00 – Aftenkaffe
21.30 – Aftensang
22.00 – På egen gang
22.20 – På eget værelse
22.45 – Godnat

3.1.1 KOT – Kristendom og Trosliv
Formål: at møde eleverne med det kristne evangelium.
Indhold: Skolen ønsker gennem andagt og refleksion at præsentere eleverne for evangeliet i et nutidigt og vedkommende sprog. Oplæggene er tematiske og skal igennem varierede fremstillingsformer vise en relevans fra elevernes dagligdag og etiske udfordringer til evangeliet. Børn og unge skal vide, at de kan tro på Gud.
Deltagere: Samtlige elever

3.1.2 Måltider
Vi vil gerne præge eleverne til nogle gode, alsidige kostvaner, som lever op til de generelle kostråd. Derudover vægter vi den gode oplevelse ved et fælles måltid.
Vi prioriterer det at synge bordvers før middagsmaden, som en del af skolens traditioner og værdigrundlag. Under måltiderne samles alle i spisesalen for at spise, udveksle oplevelser og give hinanden beskeder. Derudover erfarer eleverne vigtigheden af at vise hensyn og holde god bordskik. (se også under afsnit 3.4 krop og kost)

3.1.3 Rengøring
Oprydning af værelset klarer eleven selv om morgenen. Denne oprydning tjekkes hver morgen.
Den daglige rengøring af skolens bo- og fællesområder klares på skift af eleverne om aftenen. Rengøringsområderne skifter i forbindelse værelsesbyt i november og marts.
Fredag gøres skolen ekstra godt rent på værelser såvel som på fællesområder. Her skal alle elever deltage. De forskellige kontaktgrupper har ansvar for forskellige områder.
Målet er, at eleverne lærer at gøre rent, og får øjnene op for det fælles ansvar det er at holde de fysiske rammer rene og behagelige at færdes i.

3.2 Fritiden
Pauser: Mellem lektioner er indlagt pauser af 5-10 min. varighed. Om formiddagen er indlagt én længere pause af 15 min. varighed, hvor eleverne tilbydes formiddagsmad. Ligeledes er der om eftermiddagen indlagt en pause af 15 min. varighed, hvor eleverne tilbydes en forfriskning.
Fritimer: Eleverne har i løbet af ugen på deres skema nogle få fritimer, som står til deres egen rådighed. Kan benyttes som studietid, gruppearbejde eller på anden måde egen tid.
Aften: Aftenerne på efterskolen er meget varierede. Primært er aftnerne en del af elevernes fritid, hvor eleverne på eget initiativ arrangerer forskellige aktiviteter, klub, sportsturneringer, hygger sig på fællesarealerne eller på værelserne osv. Ligeledes giver vagtlærerne om aftenen mulighed for forskellige aktiviteter i eksempelvis faglokalerne, eller der trænes håndbold, fodbold, volleyball eller andet i hallen.
Nogle gange i løbet af året arrangerer skolen programpunkter som er obligatoriske for eleverne.

3.3 Weekend
Formål:Det er formålet med weekenderne at medvirke til, at eleverne oplever deres efterskoleophold som andet end undervisning, at de ikke kun oplever skolen som skole, men også som deres hjem.
Mål: At eleverne oplever det værdifulde i at indgå i et forpligtende fællesskab, og at de lærer at tage medansvar for fællesskabet.
Indhold:
Weekender markeret som skoledag: Her deltager alle elever, og der er fælles pædagogisk tilrettelagte aktiviteter eller undervisning, som fylder det meste af weekenden. Weekender markeret som skoledag bliver beskrevet i undervisningsplanen.
Almindelige weekender: Starter fredag kl. 15.00. I almindelige weekender planlægges de fælles aktiviteter af weekendvagten ofte sammen med den gruppe elever, der er på skolen. Her vil ofte være god tid til hygge og frivillige aktiviteter i værksteder, hal og svømmehal.

3.3.1 Folkekirken
I skolens vedtægter indgår folkekirken som et naturligt fundament, hvoraf vort værdigrundlag udspringer. Vi deltager derfor aktivt i både gudstjenester og udvalg omkring gudstjenester.

3.4 Krop og kost
Blåkilde Efterskoles sundhedspolitik skal sikre at eleverne får en sund og ernæringsrigtig kost, daglig motion og søvn, ikke alene for kroppens skyld, men også for at føle sig psykisk godt tilpas og være parat til undervisningen.

3.4.1 Sundhedspolitik og udmøntning
Målsætning:

• At Blåkilde Efterskole skal være en røgfri skole, hvilket betyder, at ansatte ikke må ryge i arbejdstiden og elever ikke må ryge i de perioder de opholder sig på skolen eller er i skolens varetægt.
• At holde skolen fri for alle typer af euforiserende stoffer, heriblandt alkohol.
• Eleverne skal have sund og ernæringsrig kost.
• Eleverne skal have daglig motion og gode muligheder for at dyrke idræt i forbindelse med valgfag og i fritiden.
• Eleverne skal sikres nattero og søvn.
• Eleverne skal have mulighed for at danne deres egne holdninger til sundhed gennem information og debat.
Konkrete tiltag i forhold til målsætningen:
• Der er udarbejdet rygepolitik for de ansatte. Såfremt en elev ryger på skolen kan det medføre bortvisning. Som minimum indkaldes forældrene og der laves en ny kontrakt hvoraf det tydeligt fremgår, hvilke konsekvenser det får såfremt eleven ryger på skolen igen.
• Hver morgen, mandag til fredag, løber eleverne 2 km i frisk luft.
• Det er obligatorisk at møde til de tre hovedmåltider. (Nedenstående er der redegjort for, hvilke principper, der gør sig gældende for maden på Blåkilde Efterskole.
• En idrætslektion på 60 min. om ugen for 9. årgang.
• Alle elever tilbydes at deltage i Købstadsløbet i Skjern.
• Alle elever deltager i en dannelsesdag om alkohol og stoffer
Frivilligt:
• Eleverne skal have mulighed for at vælge mellem et bredt og varieret tilbud af idrætsvalgfag. (Se valgfag)
• I fritiden skal eleverne have gode muligheder for fysisk aktivitet både indendørs og udendørs. (Se nedenstående fortegnelse.)
• Formiddag og eftermiddag tilbydes en sund forfriskning.

Dannelsesaspektet:
Eleverne skal oplyses og arbejde med sundhedsmæssige spørgsmål hvor de får mulighed for selv at danne sig en holdning gennem debat og dialog.
• Sundhedsmæssige spørgsmål behandles på niende klassetrin i faget idræt og biologi. Primært viden om krop, ernæring og motion.
• Peptalk i forbindelse med fællesmøder min. hver anden måned.
• Dialog og debat på ”dannelsesformiddage” herunder undervisning om alkohol og seksualitet. (Se kalenderen)
Faciliteter der står til elevernes rådighed:
• Indendørs:
To haller, springfaciliteter, fitnessområde, bordtennis
• Udendørs:
Fodboldbane omkranset af 400 m løbebane, beachvolleybane, udendørs håndboldbane, skov med stier, kælkebakke, klatreudstyr.

3.4.2 Kostpolitik for Blåkilde Efterskole
Det er meget afgørende, lige nu og i fremtiden, at være opmærksom på hvor vigtigt det er, at få en sund og nærende kost. Det er vigtigt at blive bevidst om kostens betydning for kroppen – både fysisk og psykisk. Vi vil her på skolen være med til at give vore elever en god oplevelse af, hvad sund og varieret mad er.
Spisetiden
Det er for os en vigtig faktor, at man forstår at udnytte den tid, der er afsat til at spise maden i. Ikke alene for fordøjelsen og udnyttelse af næringsstofferne, men i lige så høj grad det sociale aspekt omkring måltidet.
Hvad serverer vi?
Den mad vi serverer på skolen vil være dansk, og de danske traditioner vil vi forsøge at holde i hævd. Vi vil stadig lade os inspirere af verdenen omkring os og krydre dagligdagen med disse herligheder. Vi finder det meget vigtigt at holde sanserne åbne for nye tiltag.
Ved de forskellige måltider tilbyder vi følgende:
Morgenmad: Forskellige slags gryn, Friskbagt boller eller lun franskbrød, smør, marmelade, forskellige oste. Udskåret frisk frugt. Mælk, vand, kaffe, the.
Formiddag: Friskbagte boller, pestobrød, ciabatta, rugbrød, groft knækbrød.
Middag: Varm mad til middag, som er varieret mellem kylling, svinekød, oksekød. Der serveres fisk én gang om ugen. Der er en vegetardag om ugen. Der varieres mellem pasta, ris og kartofler. Til den varme mad serveres der frisk salat og grønt og udskåret brød.
Eftermiddag: Der tilbydes nybagte boller, kage når der er fødselsdag. Vand, kaffe og the.
Aftensmad: Der tilbydes to lune retter som hovedsageligt er middagsrester. Der er altid 3 – 4 slags pålæg, lun leverpostej, forskellig slags fisk. Der tilbydes også 4 blandede salater. Hertil er der hjemmebagt rugbrød. Der tilbydes vand.
Aftenkaffen: Der tilbydes alle former for brød, med varierende tilbehør såsom; hjemmelavet smøreost, humus og marmelade. Vand at drikke.
Fri frugt: Udover de 6 faste måltider tilbyder vi fri frugt, som bliver stillet frem til eleverne sammen med eftermiddagsserveringen hver dag. Det er alt slags frugt og gulerødder, dog forsøger vi at holde os til årstidens frugt og grønt. Vi får EU tilskud til skolens frugtordning.
Måltidsfordelingen
Vi serverer dagligt 6 måltider vekslende mellem hoved- og mellemmåltider. Da det er vigtigt at holde et stabilt blodsukker over hele dagen. Det giver større indlæringsevner, samt en bedre og mere stabil adfærd. Derfor fordeler vi måltiderne således:
• Morgenmad 20 – 25 %
• Formiddag 5 – 10 %
• Middag 30 – 35 %
• Eftermiddag 5 – 10 %
• Aftensmad 25 – 30 %
• Sen aften 5 – 10 %
6 om dagen
Undersøgelser viser, at man skal have 600 gram frugt og grønt om dagen, derudover kartofler. At tælle til 6, er nemmere end at veje alt, hvad man spiser. Derfor beregn et stykke frugt eller grønt til at veje 100 gram, og spis gerne de anbefalede 600 gram pr. dag.
De officielle kostråd
Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere frugter og grønsager
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand
• Spis mindre mættet fedt.
Spis mindre sukker
Spis mad med mindre salt.
Drik vand.

Alt dette i praksis
Hvad er det egentligt vi gør, for at holde alt dette?
• Vi tilstræber at bage alt vores brød selv
• Vi sparer på fedtstofferne
• Vi begrænser pandestegning
• Vi serverer brød til alle måltiderne
• Vi tilbereder mest muligt fra bunden
• Vi serverer den varme mad til middag og det kolde om aftenen
• Vi serverer kun dessert i weekenderne

Desuden har vi det økologiske spisemærke i sølv, hvilket indebærer, at 60 – 90 % af de indkøbte føde- og drikkevarer på skolen er økologiske.

3.4.3 Køkkentjans
I ca. 7 -10 dage i løbet af skoleårets 42 uger er 3 elever i køkkenet, hvor de er med i køkkenarbejdets forskellige funktioner: lave varm mad, bagning, salatfremstilling, borddækning, rengøring, opvask, betjening af de øvrige elever o.s.v. At være i køkkenet er en del af undervisningen på skolen.
Den efterfølgende weekend har de 3 køkkenelever tjeneste og skal derfor blive på skolen.
Mål
• At eleverne oplever at det er et fælles ansvar, at der kommer mad på bordet og at den tilberedes ordentligt.
• Læring i forhold til madbehandling og hygiejne.
• At eleverne oplever fællesskabet, der opstår om det at løse en fælles opgave.
• At eleverne oplever sig selv som nødvendige og værdifulde ved deltagelse i en opgave der er meningsfuld for alle – at få god mad på bordet.
• At eleven styrker sit selvværd ved ”Selvgjort er velgjort”.

3.5 Hovedrengøring
Formålet: Formålet er, at eleverne oplever ansvar og medansvar for at de fysiske rammer syner ordentlige og rene. Desuden at de undervises i, hvorledes man anvender rengøringsartikler, hvilke der anvendes til hvad og hvorfor, samt hvordan en rengøring udføres i praksis.
Indhold: Eleverne deltager to gange om året i hovedrengøring. Lige inden juleferien, for derefter at kunne komme tilbage i det nye år til en hovedrengjort skole, og i slutningen af skoleåret, for at kunne aflevere en skole i samme rene stand, som de selv oplevede at modtage den i, da de i sin tid startede på skolen.
Eleverne opdeles i mindre grupper og tildeles bestemte områder, hvor de undervises i de forskellige rengøringsdiscipliner og udfører opgaven.
Evalueringen vil foregå løbende og produktet vil give naturligt svar.

4. Skole/hjem samarbejde

4.1 Formål med forældre/elevsamtalerne
• At forældrene får mulighed for at komme i dialog angående elevens trivsel og faglige udvikling.
• At eleven oplever at deres liv og udvikling tages alvorligt – at vi vil dem noget både menneskeligt og fagligt.
• At give en faglig evaluering med hovedvægt på de tunge eksamensfag.
• At give en faglig vurdering af eleven i et udviklingsperspektiv med målsætninger for undervisningen på det humanistiske og naturvidenskabelige område.
• At drøfte fremtidsplaner og uddannelsesmuligheder, herunder egnethed i forhold til videregående uddannelser. (I særlig grad afgangselever.)
• At evaluere elevernes trivsel, engagement og medansvar i et udviklingsperspektiv.
• At perspektivere elevens trivsel, engagement og medansvar med vægt på hvordan den enkelte elev kan udfordres menneskeligt.

4.2 Organisering
Omfanget af og deltagelse i forældresamtaler og forældresamarbejde tilrettelægges, så der skabes situationer og muligheder for, at de tre parter forældre, elev og skole holder hinanden orienteret således, at de af skolen satte mål kan opfyldes, og forældrenes og elevens forventning til skoleopholdet i videst muligt omfang kan indfries, og at der tilvejebringes åbenhed og tryghed i forbindelse med elevens ophold på skolen. Det er et ønske fra skolens side, at forældrene til enhver tid føler sig velkommen på stedet.

Målet søges nået ved at klasselærerne, forstander eller andre ansatte kan kontaktes af forældrene i det nødvendige omfang, og ved at skolen forbeholder sig ret til at give tilbagemeldinger til forældre, hvor man skønner det nødvendigt. Lærerne kan kontaktes gennem VIGGO (forældreintra) eller der kan formidles kontakt ved at ringe til skolens kontor. Der indbydes til en forældresamtale i efteråret og en frivillig samtale tilbydes i foråret, hvor faglærerne og kontaktlæren kan træffes. Her drøftes også elevens uddannelsesplan.

Vores former for forældrekontakt og forældresamarbejde evalueres løbende enten efter arrangementer eller ved skoleårets start eller i forbindelse med pædagogiske dage.

5. Evaluering
Formål

Evaluering af den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling er en vigtig forudsætning for at kunne tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der rummer udfordringer til alle elever. I dette arbejde er en vis systematik nødvendig for at fastholde og følge denne evaluering op i planlægningen af undervisningen og de pædagogiske aktiviteter.

Vi ønsker:

·         At beskrive de aktiviteter som evaluerer eleven personligt, socialt og fagligt.

·         At beskrive, hvordan lærernes praksis evalueres i forhold til skolens undervisnings- og læringssyn

·         At beskrive hvordan skolens samlede undervisning evalueres.

·         At sikre at alle har et overblik over skolens evalueringsaktiviteter og ved hvad det indebære af aktiviteter for dem.

Elevernes faglige, sociale og personlige udvikling evalueres

Da undervisningen fører eleverne frem til at tage Folkeskolens Afgangsprøver (FSA og FS10), har vi valgt at benytte Folkeskolens trinmål og slutmål som skolens delmål og slutmål.

·         Af lærergruppen i form af ad hoc samtaler, i fagteams en gang om ugen, i klasseteamet ugentligt samt på lærermøder. (En af fordelene ved at være en kostskole er at alle i personalegruppen kender alle unge og er opmærksomme på deres trivsel og udvikling.)

·         Med forældrene til forældresamtalerne. Der afholdes samtaler, hvor der er mulighed for at tale, med faglærerne i dansk, matematik, engelsk, tysk, fysik samt den enkelte elevs kontaktlærer. (Kontaktlæreren varetager opgaven med at give en evaluering at personlig/social udvikling)

·         I form af karakterblade i 9. – 10. kl.

·         Der evalueres ved elevsamtaler med kontakt kontaktlæreren som min. to gange om året.

·         Gennem en undervisningsmiljøundersøgelse (UMV) hvert 3. år.

·         gennem diagnostiske prøver i læsning.

·         gennem diagnostiske prøver i stavning.

·         gennem diagnostiske prøver i matematik.

·         Ved terminsprøverne, der afholdes to gange om året.

Skolens samlede undervisning evalueres af skolens ledelse, medarbejdere og skolebestyrelsen i samråd i forhold til fagudbud, fagfordeling, klasseinddeling og undervisningstimetal. Dette sker løbende over året på rådsmøder og i forbindelse med skolebestyrelsesmøder.

Evaluering af lærernes praksis:

Læring forudsætter viden om mål og hensigt med lærerarbejdet, og viden om kriterierne for hvad der er godt og dårligt i forhold til målet. Det betyder at dialog må stå centralt i arbejdet med at lærer. Dialogen mellem lærer og elev og eleverne imellem. På Blåkilde er vi optaget af, hvordan vi underviser, så det passer til den måde som unge lærer bedst på. Hver årgang undervises som udgangspunkt i samme fag på samme tid af et team af lærere. Det giver mulighed for klasseundervisning, niveaudeling, kurser, værksteder og andet.

Det betyder i praksis at der hver eneste dag diskuteres undervisning på lærerværelset. Hvad, hvorfor og hvordan” er det evige spørgsmål og på den måde sikre vi os at undervisningsformerne udvikler sig og skaber ny læring/erfaring hos lærerne og sikre at eleverne møder en god og spændende undervisning. Læring og Undervisning er to sider af samme sag. De er som et julehjerte – flettet ind i hinanden. Derfor har vi udarbejdet et lærings- og undervisningssyn.

Hensigt:

·         At overvejelser om læring bliver en del af de didaktiske overvejelser ved tilrettelæggelse af undervisning.

·         At undervisningsformerne udvikler sig og skaber ny læring/erfaring hos lærerne

·         At eleverne bliver mere motiverede og opnår større læring.

Anvendelse:

·         Læringssynet er til inspiration ved tilrettelæggelsen af undervisningen

·         Læringssynet er til refleksion af egen/teamets undervisning

·         Læringssynet er en anstødssten og en ramme til udfordring.

·         Læringssynet er ikke et papir hvorudfra man kan kontrollere undervisningen

Læringssyn/ Undervisningssyn

·         Læring er en kontinuerlig proces og bygger på den erfaringskultur som er hos den, der skal lære.

Det betyder at undervisning må ske ved hjælp af et sprog, begreber og eksempler som den lærende kender til.

·         Læring er i udgangspunktet en individuel proces. Læreprocessen er en virksomhed, et arbejde, og dette arbejde må udføres af den person der skal lære. Det betyder ikke at den ideelle undervisningssituation er ”eneboeres”. Lærere og elever udgør et vigtigt læringsrum for den enkeltes læring.

·         Læring forudsætter viden om mål og hensigt med lærerarbejdet, og om kriterierne for hvad der er godt og dårligt i forhold til målet. Det betyder at dialog må stå centralt i arbejdet med at lærer. Dialogen mellem lærer og elev og eleverne imellem.

·         Læring knytte sig til samtale, aktiviteter og konkrete handlinger og motiveres af elevernes egen nysgerrighed og undren. Det betyder at eleven lærer ved at deltage i fysiske og sociale aktiviteter. Aktiviteter som konkrete handlinger: modellere, undersøge, eksperimentere, opstille hypoteser, afprøve, evaluere i en forsat spiralisk bevægelse. Aktiviteter, der i udgangspunktet er begrundet i elevernes undren og nysgerrighed.

·         Læring sker også gennem en social og kulturel praksis, som bidrager til at give læring retning og mening. Underviseren er den gode ”arbejdsleder”, der kan organisere og lede med blik for den enkeltes mulighed for deltagelse i læringsfællesskabet således, at eleverne støttes og udfordres på en sådan måde at alle lærer væsentlig sociale og faglige kompetencer undervejs som en integreret del af et produktivt læringsmiljø.

Relevant litteratur: Bjørgren 1994, J. Dewey, L.Løvlie 2003, Piaget, Vygotsky.

Praksis

·         Hvert fagteam er forpligtiget til at evaluere egen praksis i forhold til skolens lærings- og undervisningssyn som minimum to gange om året i forbindelse med det ugentlige møde i fagteamet.

·         Fagteam og ledelse samtaler løbende, og samtalen tager afsæt i lærings- og undervisningssynet.

·         Det forventes at alle fagteams lader sig inspirere af lærings- og undervisningssynet i planlægningen af undervisningen.

6. Udslusning

6.1 Vejledningen på Blåkilde Efterskole
• Vejledningen skal tilbydes alle.
• Vejledningen skal bidrage til at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og samfundet.
• Vejledningen skal i særlig grad målrettes elever med behov for vejledning og afklaring i forbindelse med ungdomsuddannelserne.
• Eleverne skal gøres bekendt med ungdomsuddannelsernes krav og indhold, for at eleven bedre kan se sig selv gennemføre ungdomsuddannelsen.
• Vejledningen skal i høj grad bidrage til, at eleverne selv kan søge og anvende informationer af relevans for vejledningen.
• Vejledningen kan indeholde særlige praktikforløb, brobygningsforløb eller uddannelsesbesøg for de elever, der måtte have behov for dette.
• Vejledningen samarbejder med det lokale UU-center om praktik, præsentationsdage og ved elevers behov for opfølgning efter efterskoleopholdet. Kontakt til det lokale UU-center etableres ved elever med specifikke behov.

6.2 Erhvervspraktik
Formål: Erhvervspraktikken skal gøre eleverne bekendt med forskellige job og deres indhold og lære dem, hvilke præmisser arbejdslivet er underlagt.
Mål: Eleverne skal nå frem til en erkendelse af egne ønsker og muligheder, når de skal vælge uddannelsesretning og job.
Indhold: Erhvervspraktikken foregår en uge i efteråret, så praktikken kan bruges i elevernes overvejelser om valg af uddannelse. I sommerferien orienteres elever og forældre om praktikkens indhold og skolens regler desangående. Eleverne afgiver i begyndelsen af skoleåret et ønskeskema med 3 ønsker, som så vidt muligt forsøges opfyldt.

Skolens kontorpersonale finder praktikstederne i lokalområdet og informerer i samarbejde med vejlederen eleverne om aftalerne to uger før praktikafviklingen. Undervisningsministeriet kræver, at eleverne SKAL bo på skolen i praktikugen. Eleverne gøres i en undervisningstime i ugen op til praktikken bevidste om egne, skolens og praktikstedernes forventninger til et praktikforløb.
Undervisningsmaterialer: Eleverne henvises til www.ug.dk, hvor de kan få ideer til job og uddannelse, samt orientere sig om, hvilket indhold de forskellige job har.
Evaluering:
I praktikugen er vejlederne til stede alle eftermiddage og evaluerer løbende med eleverne. Efter praktikugen evaluerer eleverne deres praktikforløb via notat i studievalgsportfolien.
Deltagere: Alle elever i 9. kl. deltager i erhvervspraktikugen. Elever i 10. Klasse kan komme i praktik, hvis de ønsker det. Praktikken aftales og lægges løbende hen over skoleåret efter behov.

6.3 Obligatorisk Brobygning
Formål: At opfylde loven om 10.kl. og at tilgodese de uafklarede elever i 10. kl. i forhold til deres uddannelsesønsker, så de opnår en afklaring i forhold til uddannelses- og erhvervsvalg.
Indhold: Alle 10. klasses elever vælger 1-2 brobygningsforløb over i alt 5 dage på de omkringliggende ungdomsuddannelser. Disse forløb afvikles i uge 46, samtidig med at eleven udarbejder sin OSO-opgave.

6.4 Hvad skal eleverne efter endt ophold
Elevholdet 2020-2021
EFTERSKOLER  – 15 drenge og 23 piger – i alt 38
HF – 5 drenge og 5 piger – i alt 10
HHX – 8 drenge og 5 piger – i alt 13
HTX – 3 piger og 3 piger – i alt 6
STX – 27 piger og 11 drenge – i alt 38
FØDEVARER, JORDBRUG og OPLEV. – 2 drenge – i alt 2
KONTOR, HANDEL OG FORRETNINGSSERV. – 2 drenge – i alt 2
TEKNOLOGI, BYGGERI, TRANS.  – 10 drenge og 1 pige – i alt 11
EUD 2. DEL GRUNDFORLØB – 1 dreng – ialt 1
UDVEKSLING UDLAND – 1 dreng – i alt 1
ANDET ARBEJDE INDEN LÆREKONTRAKT – 2 drenge – i alt 2

I ALT 124 ELEVER