Indholdsplaner

Blåkilde Efterskole Indholdsplan – Skoleåret 2018-2019

1. Værdigrundlag, Formål og læringssyn

1.1 Værdigrundlag
Blåkilde Efterskoles værdigrundlag: Blåkilde Efterskole bygger på det kristne livs- og menneskesyn, som vi møder i Den Danske Folkekirke. Skolen ønsker at skabe åbenhed og viden om kristendom og trosliv, med respekt for den enkeltes ret til at finde sit personlige ståsted. Skolen lægger vægt på, at den enkelte elev udfordres fagligt og menneskeligt i et engagerende miljø, der bygger på anerkendelse, tillid og medansvar. Skolen ønsker gennem oplysning, oplevelser og handling at give elevernes lyst og mod til fællesskab med hinanden og medansvar for det samfund, vi er en del af. Blåkilde Efterskole tager det hele menneske alvorligt, og vi ønsker at fremme elevernes sunde livsstil og tilbyde fysiske aktiviteter for alle.

1.2 Formål
Stk. 5. Skolens formål er at drive en almendannende efterskole og herigennem give grobund for almen dannelse og dygtiggørelse, samt at møde eleverne med det kristne evangelium gennem fortælling, samtale og handling.

1.3 Læringssyn
Hensigt:
• At overvejelser om læring bliver en del af de didaktiske overvejelser ved tilrettelæggelse af undervisning.
• At undervisningsformerne udvikler sig og skaber ny læring/erfaring hos lærerne
• At eleverne bliver mere motiverede og opnår større læring.
Anvendelse:
• Læringssynet er til inspiration ved tilrettelæggelsen af undervisningen
• Læringssynet er til refleksion af egen/teamets undervisning
• Læringssynet er en anstødssten og en ramme til udfordring.
• Læringssynet er ikke et papir hvorudfra man kan kontrollere undervisningen

Undervisningssyn
• Læring er en kontinuerlig proces og bygger på den erfaringskultur som er hos den, der skal lære.
• Det betyder at undervisning må ske ved hjælp af et sprog, begreber og eksempler som den lærende kender til.
• Læring er i udgangspunktet en individuel proces. Læreprocessen er en virksomhed, et arbejde, og dette arbejde må udføres af den person der skal lære.
• Det betyder ikke at den ideelle undervisningssituation er ”eneboeres”. Lærere og elever udgør et vigtigt læringsrum for den enkeltes læring.
• Læring forudsætter viden om mål og hensigt med lærerarbejdet, og om kriterierne for hvad der er godt og dårligt i forhold til målet.
• Det betyder at dialog må stå centralt i arbejdet med at lærer. Dialogen mellem lærer og elev og eleverne imellem.
• Læring knytte sig til samtale, aktiviteter og konkrete handlinger og motiveres af elevernes egen nysgerrighed og undren.
• Det betyder at eleven lærer ved at deltage i fysiske og sociale aktiviteter. Aktiviteter som konkrete handlinger: modellere, undersøge, eksperimentere, opstille hypoteser, afprøve, evaluere i en forsat spiralisk bevægelse. Aktiviteter, der i udgangspunktet er begrundet i elevernes undren og nysgerrighed.
• Læring sker også gennem en social og kulturel praksis, som bidrager til at give læring retning og mening.
• Underviseren er den gode ”arbejdsleder”, der kan organisere og lede med blik for den enkeltes mulighed for deltagelse i læringsfællesskabet således, at eleverne støttes og udfordres på en sådan måde at alle lærer væsentlig sociale og faglige kompetencer undervejs som en integreret del af et produktivt læringsmiljø.
Litteratur: Bjørgren 1994, J. Dewey, L.Løvlie 2003, Piaget, Vygotsky.

1.4 Elevgruppen
Elevgruppen på 123 elever kommer hovedsagelig fra Midt- og Vestjylland.
Eleverne kan gå i 9. eller 10. klasse.
Eleverne optages normalt i den rækkefølge, de meldes til skolen.

 

1.5 Kalender 2018 -2019

se hjemmeside

 

1.6 Ferieplan 2018-2019
Skolestart 2. års elever – Lørdag den 11. august 2018
Skolestart for alle – Søndag den 12. august 2018

Feriestart fra kl. 15.30 til ankomst senest kl. 21.30. (Begge dage er angivet i ferieplanen)

Efterårsferie – 12.10.2018 – 21.10.2018
Juleferie – 21.12.2018 – 06.01.2019
Vinterferie – 08.02.2019 – 17.02.2019
Påskeferie – 17.04.2019 – 22.04.2019
St. bededagsferie – 16.05.2019 – 19.05.2019
Kristi himmelfart ferie (forlænget weekend) – 29.05.2019 – 02.06.2019
Pinseferie – 07.06.2019- 10.06.2019
Sidste skoledag/afslutning – Lørdag den 29. juni 2019

2 Læring og undervisning
2.1 Retningslinjer for organisering af eksamensfaglige klasser
På baggrund af lærings- og undervisningssyn er der aftalt følgende organisering af undervisningen i de eksamensfaglige fag.
Årgang:
• De to årgange får deres eget fysiske område, hvor der er et samlingsrum for hele årgangen og et klasselokale til hver stamklasse, samt faciliteter til gruppearbejde.
• Lærerne tilknyttes enten 9. årgangsteam eller 10. årgangsteam af nedenstående årsager:
o Større kendskab til den enkelte elev som vil gøre det lettere at differentiere undervisningen mod den enkelte elevs læring.
o Klar ansvarsfordeling i forhold til personlig og faglig opfølgning og målsætning.
o Hvert fagteam bliver selvstyrende i forhold til afviklingen de enkelte fags timer med udgangspunkt i en årsnorm og et grundskema.
• 9. og 10. klasses eksamensfaglige fag parallellægges i videst mulig omfang med følgende fordele:
o Samarbejde om årsplaner, øget didaktisk refleksion
o Mulighed for at holddele efter interesse på tværs af årgangen.
o Mulighed for at holddele efter niveau på tværs af årgangen.
o Mulighed for at underviserne bytter klasser.
o Mulighed for fælles undervisning for hele årgangen.
o Lærerne i fagteamet har primært ansvar for den faglige evaluering og opfølgning af den faglige udvikling hos eleverne i deres egen stamklasse.

2.2 Inklusionstilbud
For at der kan gives støtteundervisning, skal der foreligge en udtalelse fra hjemkommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), en ordblindetest eller en udtalelse fra en lærer i de støttekrævende fag, som tilkendegiver elevens støttebehov. På grundlag af udtalelsen samt samtaler med eleven og dennes forældre bevilliges støtten. Efterfølgende er gældende praksis, at støttelæreren/læreren i samarbejde med eleven udarbejder en handleplan, der fremlægges for forældrene til den første forældresamtale.

Mål: At eleverne på tilfredsstillende vis kan deltage i klassens undervisning, og at elevernes læring optimeres i det fag, de får støtteundervisning i.

Indhold: Undervisningen placeres, så det er mest hensigtsmæssigt. Grundlæggende lægges timerne, hvor der i forvejen er undervisning i faget. Undtagelsesvis lægges timerne på andre tidspunkter, så eleven fortsat er en del af klasseundervisningen. Det vil sige, at støttetimerne primært bruges til at inkludere elever med særlige behov i den almene undervisning og sekundært som individuel undervisning. På den måde tilgodeses forskellige elevers individuelle behov og læringsstile. I klasseundervisningen arbejdes der typisk med oplæg i storklasser (årgangen) og derefter forskellige typer af værkstedsundervisning og selvstændigt arbejde, hvor støttelæreren har øje for de individuelle behov. I de individuelle støttetimer kan der arbejdes målrettet med den enkelte elevs særlige undervisningsbehov.
Undervisningsmaterialer: Diverse støtteundervisningsmaterialer samt træning i anvendelse af IT-hjælpeprogrammer.

Evalueringsplan for Inklusionselever
August/september: Individuel samtale med støttelæreren/læreren om elevens forcer og udfordringer, og hvor eleven har brug for hjælp. Inklusionsplan udarbejdes.
September: Terminsprøve. Eleven får skriftlig/mundtlig evaluering og karakter for sin opgave
Oktober: Forældresamtale med faglæreren. Forældre, elev og lærer drøfter inklusionsplanen og underskriver den.
November: Individuel samtale og foreløbig evaluering med støttelæreren/læreren. Skriftligt notat i inklusionsplanen.
Januar: Individuel samtale og foreløbig evaluering med støttelæreren. Skriftligt notat i inklusionsplanen.
Februar: Terminsprøve. Eleven får skriftlig/mundtlig evaluering og karakter for sin opgave. Frivillig forældresamtale med faglæreren. Forældre, elev og lærer drøfter inklusionsplanen og de foreløbige evalueringer.
April: Individuel samtale og endelig evaluering med støttelæreren/læreren. Skriftligt notat i inklusionsplanen.

2.3 Årgang, klasse og kontaktgrupper:
• 9 årgang deles i to klasser. Der er to lærere i hvert klasseteam som deler klassen i to kontaktgrupper. Kontaktgruppelæreren har ansvar for evalueringen og opfølgningen på kontaktgruppeelevernes personlige og sociale udvikling. En tæt kontakt sikres ved at kontaktlærerne har mange timer i egen klasse, ugentligt klassemøde eller kontaktgruppemøder samt min. 3 trivselssamtaler med den enkelte elev.
• 10 årgang deles i tre klasser. Der er to lærere i hvert klasseteam, som deler klassen i to kontaktgrupper. Kontaktgruppelæreren har ansvar for evalueringen og opfølgningen på kontaktgruppeelevernes personlige og sociale udvikling. En tæt kontakt sikres ved at kontaktlærerne har mange timer i egen klasse, ugentligt klassemøde eller kontaktgruppemøder samt min. 3 trivselssamtaler med den enkelte elev. (Se kalenderen)
• Kontaktmødetiden udvides til 40 min. pr gang og der bliver udarbejdet en årsplan for møderne. Det giver reel mulighed for samtale om dagliglivet og fællesskabet på skolen, ungdomsproblemer og udfordringer i livet.

 

2.4 Studietid
• Der er dagligt 1 times studietid.
• Eleverne mødes i årgangens samlingsrum og læser i studiegrupper. Såfremt eleven skal lave en selvstændig opgave, går eleven på eget værelse eller sætter sig i ”stillerummet”.
• Årgangens lektier står på SMART board når eleverne kommer til studietid
• En lærer i hvert studieområde.

 

2.5 Grundskema efterår

2.6 Prøver / eksamen
Undervisningen i 9.-10.klasse på Blåkilde Efterskole afsluttes med de samme prøver som i folkeskolen. Det betyder, at alle elever efter 9. klasse skal op til syv afgangsprøver (”FSA-prøver”) – 5 bundne og 2 til udtræk. De 5 bundne afgangsprøver er skriftlig og mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og mundtlig fysik/kemi. Derudover skal eleven op i et naturfag (digital selvrettende prøve i enten biologi eller geografi) og et humanistisk fag (mundtlig prøve i engelsk, tysk, historie, samfundsfag, eller kristendom). Udover ovennævnte prøver udarbejder eleven på 9. klassetrin en obligatorisk projektopgave, som bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter.

Efter 10. klasse skal eleverne op til folkeskolens 10.-klasse-prøver (”FS10-prøver”). I fagene dansk, matematik, engelsk og tysk er prøven både mundtlig og skriftlig. I faget fysik/kemi er prøven kun mundtlig. Eleverne kan dog vælge at gentage folkeskolens afgangsprøve i et enkelt eller flere fag. Eleverne vælger mellem tysk og Fysik som eksamensfag og opfordres til at vælge ud fra den ungdomsuddannelse de påtænker at starte på

Udover ovennævnte prøver udarbejder eleven på 10. klassetrin en obligatorisk selvvalgt opgave (DOSO), der tager udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og de vejledningsaktiviteter, eleven har deltaget i. Besvarelsen bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter.

 

2.7 Undervisningen i de forskellige fag

2.7.1 Dansk
Formål: Det er danskundervisningens formål, at eleven:
– får kendskab til dansk litteratur og egen kulturbaggrund – får lyst til at se, læse og lytte for at opleve og for at tilegne sig viden, – oplever glæden ved at spejle sig i eller lade sig flytte af god litteratur
– får skærpet deres evne til at gennemskue en teksts hensigt – udvikler sin evne til at udtrykke holdninger, følelser og fantasi på en varieret måde, både mundtligt og skriftligt.
– lærer at diskutere med gode argumenter
Mål
At eleverne opnår skriftlige og mundtlige færdigheder som de beskrives i Fælles Mål, slutmål for faget dansk.(http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/slutmaal.html)
Indhold
På 9. årgang er vægten på danskfaglige kompetencer. Elevernes grammatiske færdigheder finpudses, deres skriftlige udtryk nuanceres, og deres mundtlige udtryk gøres mere præcist. F.eks. arbejdes der med: emner som identitet, procesorienterede skriveforløb, genrebevidsthed,
På 10. årgang er der fokus på fagets dannelsesside. Elevernes evne til at se sammenhænge inden for tekster og genrer i danskfaget skærpes. Ligeledes arbejder vi med at se sammenhænge med andre fags problemstillinger og perspektivere til det omgivende samfund. F.eks. arbejdes der med emner som : medier i samfundet, metaforens betydning, litteraturhistorie

2.7.2 Engelsk
Formål: Engelskundervisningens formål er, at eleverne opnår kommunikative kompetencer inden for det engelske sprog, samt at eleverne opnår en kulturel og samfundsmæssig forståelse for og indsigt i engelsksproglige dele af verdenssamfundet.
Mål: At eleverne styrkes indenfor områderne: lytte, tale og skrive det engelske sprog, samt at de opnår en opmærksomhed omkring deres egen sprogtilegnelse, og dermed bliver i stand til at videreudvikle sig indenfor det engelskfaglige område.
Indhold: Undervisningen foregår på engelsk, og der tilstræbes, at anvende arbejdsformer, der aktiverer eleverne mest mulig i de forskellige discipliner.
Undervisningsmaterialer: Der bruges ikke et lærebogssystem, i stedet anvendes udvalgte forlagsproducerede materialer fra eget lærerbibliotek samt Amtscentret for Undervisning. Derudover bruges tidsskrifter, Internet, sangtekster, videoklip, lyd, billeder, samt af læreren og eleverne udarbejdede materialer.
Evaluering: Der foretages løbende mundtlig evaluering iundervisningen med eleverne, evalueringen af undervisningen foretages i engelsk faggruppen.

2.7.3 Tysk
Formål: Tyskundervisningens formål er, at eleverne opnår kommunikative kompetencer inden for det tyske sprog, samt at eleverne opnår en kulturel og samfundsmæssig forståelse for og indsigt i tysksproglige dele af verdenssamfundet, i henhold til de formelle lovkrav.
Mål: At eleverne styrkes indenfor områderne: lytte, tale og skrive det tyske sprog, samt at de opnår en opmærksomhed omkring deres egen sprogtilegnelse, og dermed bliver i stand til at videreudvikle sig indenfor det tyskfaglige område. Se også ”Fælles mål” for faget tysk på: www.faellesmaal.uvm.dk/fag/tysk/trinmaal_synoptisk.html

Indhold: Undervisningen foregår i videst mulige omfang på tysk, og der tilstræbes, at anvende arbejdsformer, der aktiverer eleverne mest mulig i de forskellige discipliner. Undervisningsmaterialer: Der bruges ikke et lærebogssystem, i stedet anvendes udvalgte forlagsproducerede materialer fra eget lærerbibliotek samt Amtscentret for Undervisning. Derudover bruges tidsskrifter, Internet, sangtekster, videoklip, lyd, billeder, samt af læreren og eleverne udarbejdede materialer.
Evaluering: Der foretages løbende mundtlig evaluering i undervisningen med eleverne, evalueringen af undervisningen foretages i tysk faggruppen.

 

2.7.4 Kristendom
Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.
Mål: Målet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber der sætter dem i stand til at reflektere, vurdere og tage stilling til forskellige religiøse og livsfilosofiske emner som beskrevet i fagets faghæfte: ”Fælles mål” fra undervisningsministeriet. Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne får grundlag for at tage stilling til menneskelige livsspørgsmål ud fra en kristen tankegang.
Indhold: 9. klasse: Det Nye Testamentes tilblivelse og indhold gennemarbejdes grundigt. Desuden arbejdes der med punktnedslag i kirkehistorien og hovedreligionerne.
10. klasse: Her arbejdes der med kirkehistorien fra de første menigheder til kristendommens mangeartede udtryksformer i dag. I 10. klasse er der desuden rig mulighed for at gå i dybden med emner af etisk karakter, nyreligiøsitet eller de klassiske religioner.
Derudover arbejdes der løbende med livsfilosofiske og etiske spørgsmål/emner på de forskellige klassetrin i henhold til fagets faghæfte.
Undervisningsmaterialer: Der bliver ikke undervist i et bestemt materiale på nogle af trinene. Det er op til den enkelte lærer at bedømme, hvad hun/han finder bedst egnet til undervisningen i de forskellige emner.
Evaluering: Der bliver løbende evalueret og i 9. klasse vil året måske afsluttes med en afgangsprøve.

 

2.7.5 Historie
Da faget historie fra skoleåret 2006 – 07 er blevet et skriftligt prøvefag (afgøres ved lodtrækning), tilrettelægges undervisningen efter Undervisningsministeriets målformulering og retningslinier.
Indhold: 9. klasserne undervises 1 lektion pr uge, hvor hovedvægten er lagt på samfundsforhold og begivenheder i det 20. århundrede.
Undervisningsmaterialer: Bøger, film, kopiark og artikler samt IT-baseret informationssøgning mm.
Evaluering:
Samtaler, elevfremlæggelser, tests mv. i løbet af skoleåret.

 

2.7.5 Matematik
Formål: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.
Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder som de beskrives i fælles mål for matematik. (http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Matematik/slutmaal.html)
Indhold:
Arbejde med tal og algebra.
Arbejde med geometri.
Matematik i anvendelse.
Kommunikation og problemløsning.
På 10. klassetrin niveaudeles de tre klasser.
Undervisningsmaterialer
Sigma for ottende – elevbog og opgavebog
Sigma for niende – elevbog og opgavebog
Mat X matematik i tiende – grundbog og linjehæfte 1 og 2
Færdighedsregning – og perspektivtegning 8.kl. og 9.-10. kl.
Diverse supplerende materiale.
Selvproduceret materiale.
Evaluering:
Der evalueres løbende både mundtligt og skriftligt.

 

2.7.6 Geografi.
Formål: At eleverne tilegner sig viden om, og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande, samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.
Mål: Se fælles mål for faget geografi på: www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Geografi/trinmaal_synoptisk.html
Se dels ovenfor, dels er det vores mål at eleverne oplever geografi som et brugbart fag til forståelse af sammenhænge, både med hensyn til vore egne og andres livsvilkår, men også som et skelet til forståelse af den geopolitiske nyhedsstrøm. Indhold:
Vi arbejder først med de store linjer, jorden i forhold til solen og resten af vort solsystem, afstande og masse, sammenhæng mellem jordens hældning og årstider, lys og mørke.
Derefter arbejder vi indad mod jordens atmosfære, vinde, vejr, nedbør og klima, inden vi arbejder videre med jordens kontinentalplader, jordskælv og vulkaner.
Derefter udvælger vi forskellige relevante emner, som har stor overførselsværdi for forståelsen af livsvilkårene i andre dele af verden.
Undervisningsmaterialer: Vi bruger geografisystemet: Geotoper 2 udgivet på Geografforlaget. Desuden bruges skoleatlas.
Evaluering: I folkeskoleloven § 13 stk. 2. står der følgende: ”Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning”.
Dette vil vi praktisere ved at lave små prøver og test i det gennemgåede stof, hovedsageligt via www.geografi-tjek.dk.

2.7.7 Biologi
Formål: Undervisningen i faget biologi er rettet mod elevens opmærksomhed på, forståelse for og indsigt i biologiske sagsområder. Herunder regnes evnen til at forholde sig fagligt og etisk til fagets grundproblematikker.
Mål: At eleverne tilegner sig fagets grundlæggende færdigheder og kundskaber, samt opnår interesse for at beskæftige sig med biologiske emner i et personligt og samfundsmæssigt perspektiv, – dette med afsæt i både følelse og fornuft. Se også ”Fælles mål” for faget på www.faellesmaal.uvm.dk/fag/biologi/trinmaal_synoptisk.html
Indhold: Undervisningen er normeret til èn lektion/uge for 9. klassetrin. Heri søges både fagligheden og det dannende aspekt dækket. Der afsættes tid til forsøg, etiske og faglige diskussioner, samt ture ud i felten og samfundet. Der lægges særlig vægt på overførselsværdien mellem det boglige og virkeligheden. Biologi kan udtrækkes til eksamen i 9. klasse. Derfor følges her læseplanen for Folkeskolens Afgangsprøve (FSA).
Undervisningsmaterialer: Vi bruger fortrinsvis undervisningsmaterialet ”Ind i Biologien” udgivet af Alinea. Desuden gøres brug af skolens skov, engarealer og lokalmiljøet, der i sig selv udgør et rigt og varieret undervisningsmateriale og tilbyder sig som alternativt klasseværelse.

 

2.7.8 Fysik/kemi
Formål: – er, at eleven tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Eleven skal udvikle naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer, så de øger deres viden om, og forståelse af den verden, de selv er en del af.
– er, at stimulere og videreudvikle elevens interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik, for at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleven bør få tillid til egne muligheder for at forholde sig til samfundsproblemer med naturvidenskabeligt indhold.
– er, at give eleven et grundlag for, at få indflydelse på og medansvar for vores brug af naturressourcer og teknik lokalt og globalt.
Indhold
Indhold: Indholdet er samlet i 4 centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Fysikkens og kemiens verden
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleven har erhvervet sig tidligere i skoleforløbet i natur/teknik. I fysik/kemi beskæftiger eleven sig med fænomener i naturen, i hverdagen, i samfundet og i teknikken, som kan beskrives vha. fysiske og kemiske begreber. Samspillet mellem teori, observationer, undersøgelser og eksperimenter vægtes højt.
Som eksempel på emner, temaer, områder eller begreber, som eleverne kan møde i forløbet fra 9.-10. klasse kan nævnes:
lufttryk, elektricitet, el-produktion, syrer og baser, salte, neutralisation, husholdningskemikalier, Grundstoffernes Periodiske System, energi, kredsløb i naturen, drivhuseffekt, ioniserende stråling, magnetisme osv. osv.
(der er mange, mange flere – her er kun nævnt et lille tilfældigt udpluk!)
Undervisningsmaterialer:
Bøger, artikler, forsøgsudstyr, verden omkring eleverne med alle dens kemikalier og fænomener, IT-baseret informationssøgning m.m.
Evaluering:
Samtaler, elevfremlæggelser, fysikrapporter, tests og prøver i løbet af skoleåret.
Efter 9. og 10. klasse afsluttes skoleåret med Folkeskolens prøver.

 

2.7.9 Idræt
Formål: At eleverne gennem idrætslige oplevelser og erfaringer, opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver fortsat mulighed for kropslig og almen udvikling.
Mål: At give eleverne glæde og fortsat lyst til at arbejde med idræt og derved udvikle interesse for idræt i almindelighed også efter endt skoleophold.
Indhold: Udgangspunktet er at eleverne har idræt 2 timer hver anden uge. Her arbejdes i forhold til rammerne indenfor områderne: opvarmning, grundtræning, boldspil, atletik og evt. svømning I en periode på 4 måneder fra november til marts øver alle elever fællesserie og drenge-/pigeserie i idrætstimerne.

2.7.10 Fælles kor
Formål: Vi vil gerne at eleverne erfare og oplever en glæde og lyst til at synge, samt udvide deres følsomhed overfor og opmærksomhed for sang, spil og bevægelse.
Indhold: I sang søger vi mod at engagere eleven med rytmik og bevægelse. Vi synger moderne sange, sanglege, folkedans, afrikanske sange etc. Sange kan blive suppleret med en kulturel fortælling, så eleven opnår en forståelse for musikkens historie, muligheder og betydning.

 

2.7.11 Billedkunst
Formål: Formålet med faget billedværksted er at give eleverne mulighed for at udtrykke sider af deres personlighed igennem en kreativ proces og at få skærpet deres sans for billedverdenen, som de møder den i kunstneriske udtryk op igennem historien.
Mål: Målet nås primært ved at lade eleverne selv arbejde med forskellige udtryksformer og i forskellige materialer.
Indhold: Der finder en formel undervisning sted i forbindelse med brugen af bestemte materialer og teknikker, og ligeledes er der en indføring i bestemte kunstretninger og perioder og en analyse af børns tegneudvikling.
Områder og teknikker, der arbejdes med, er primært akvarel, akryl, skitser, perspektiv, croquis, collage, farvelære, grafik og skulptur.
Omfanget er to sammenhængende lektioner i normal ugerne, og vi indretter teknikkerne efter årstiden – ude og inde, lys og mørke!

 

2.7.11 Band
Formål: At tilbyde rytmisk sammenspil som led i den æstetiske, motoriske, intellektuelle og sociale udvikling, trivsel og dannelse, samt skabe rammer for elevens musikalske vækst og livslange musikudøvelse.
Mål: At eleven tilegner sig indsigt i sammenspillet som musikalsk disciplin og får et udgangspunkt for at færdes aktivt i sammenspillets arbejdsprocesser.
Indhold: Der tages hovedsageligt udgangspunkt i, af musiklæreren, forestillede og tilrettelagte musikalske arrangementer. Musikalsk reproduktion danner udgangspunkt. I den videre proces bygges der på de, af Frede V. Nielsen beskrevne, fem hovedaktivitetsformer indenfor musikfaget, hvor ”reproduktion” er første aktivitetsform. De øvrige er:
Produktion: At skabe, komponere, arrangere og improvisere.
Perception: At modtage lytteindtryk og umiddelbart forarbejde disse med mening for øje.
Interpretation: At analysere og fortolke, samt udtrykke forståelse herfor. Refleksion: At overveje, undersøge og perspektivere musik i historisk, social og psykologisk sammenhæng.
fra forlagsbøger og internettet. Skolens musikudrustning i form af instrumenter og lydanlæg.
Evaluering: Foregår hovedsageligt i et samtaleforum, samt i form af respons fra lærer og elever. Derudover optræder eleverne ved flere lejligheder.

 

2.7.12 Trædesign
Formål: Formålet med faget er, at eleverne tilegner sig indsigt og færdigheder, så de får glæden ved at udføre praktisk arbejde med teknikker inden for træ og metalområdet. Da elevernes tilgang til faget er vidt forskellige – nogle har altid ”rodet med gamle knallerter”, og andre har sjældent haft et stykke værktøj i hånden – er det et mål i sig selv at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, og derfra lade eleven få udfordringer, der flytter ham/hende fagligt. Indhold: Reparation, justering og vedligeholdelse af forskellige (mindre) maskiner og køretøjer med forbrændingsmotorer. Fremstilling af forskellige produkter inden for træ og metalfaget. Evaluering: Elev og lærer samtaler undervejs om processen, det faglige niveau, behov for vejledning og det endelige resultat set i forhold til elevens formåen og engagement.

 

2.7.13 Madkunst
Formål:Formålet med faget er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder i almindelig madlavning, samt at de gennem arbejdet får respekt for og mod på at tage ansvar for den virksomhed, der finder sted i hjemmet. Det er også intentionen, at eleverne får øjnene op for, at de valg, der ligger i forbindelse med indkøb og tilberedning af råvare, har betydning for sundhed og livskvalitet.
Mål:
– at eleverne får kendskab til forskellige former for tilberedning af sunde og ernæringsrigtige fødevarer
– at eleverne lærer at planlægge tilberedningen af dagens måltid, så man kan samles om måltidet til aftalt tid
– at eleverne får viden om de forskellige årstiders muligheder i forbindelse med madlavning
– at eleverne får en viden om god køkkenhygiejne
Indhold:
Undervisningen i hjemkundskab strækker sig over et halvt år og udgør her 4 ugentlige, sammenhængende lektioner.
Undervisningen foregår i grupper, hvor hver gruppe aftaler indbyrdes, hvordan opgaverne fordeles mellem dem. Undervisningen består hovedsageligt af tilberedning af hoved- og bi-retter, ligesom eleverne har til opgave at holde orden i og rengøre deres køkkener. Der laves et varieret udbud af retter, så eleverne både prøver at lave mad til hverdag og fest.
Eleverne kan også komme til selv at bestemme opskrifter og lave indkøbslister.
Evaluering:
Der foretages løbende en mundtlig evaluering af faget. Evalueringen foretages af deltagerne og læreren.

2.7.14 Billedkunst
Formål: Formålet med faget billedkunst er at give eleverne mulighed for at udtrykke sider af deres personlighed igennem en kreativ proces og at få skærpet deres sans for billedverdenen, som de møder den i kunstneriske udtryk op igennem historien.
Mål: Målet nås primært ved at lade eleverne selv arbejde med forskellige udtryksformer og i forskellige materialer.
Indhold: Der finder en formel undervisning sted i forbindelse med brugen af bestemte materialer og teknikker, og ligeledes er der en indføring i bestemte kunstretninger og perioder og en analyse af børns tegneudvikling.
Områder og teknikker, der arbejdes med, er primært akvarel, akryl, skitser, perspektiv, croquis, collage, farvelære, grafik og skulptur.
Omfanget er to sammenhængende lektioner i normal ugerne, og vi indretter teknikkerne efter årstiden – ude og inde, lys og mørke!

 

2.7.15 Friluftsliv
Formål: Formålet med valgfaget friluftsliv er, at give eleverne udfordringer og oplevelser i naturen.
Mål:Undervisningen skal styrke elevernes forståelse for, hvordan naturen kan optræde som med- og modspiller i forskellige sammenhænge. Samtidig skal eleverne erkende egen styrke i forhold til naturen og til samarbejdet i grupper af forskellig størrelse.
Indhold: Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig færdigheder og kundskaber i og om naturen. Eleverne lærer at bruge naturen som legeplads gennem aktiviteter og oplevelser, der udfordrer og samtidig præsenterer naturen med dens muligheder og begrænsninger på forskellig vis.
Af mulige aktiviteter kan nævnes: kanotur, overnatning i shelter, lave mad over bål, træklatring, pionering, orienteringsløb med kort og kompas og svampetur.

 

2.7.16 Badminton
I badminton starter vi med at arbejde med grundslagene, clear, lang singleserv, drop, lob og smash, og sideløbende med dette arbejder vi med at indlære det rigtige benarbejde på banen.
Efterhånden som grundslag og benarbejde bliver bedre, udvider vi repertoiret for den enkelte så der hele tiden er udfordringer.
I løbet af skoleåret arrangerer vi både interne turneringer, og deltager også i et vist omfang i eksterne stævner. Alle kan være med, og vil få undervisning på det niveau de befinder sig.
Badminton er et halvårs valgfag med 2 ugentlige timer.

 

2.7.17 Håndbold
Mål: At gøre den øvede håndboldspiller teknisk og taktisk dygtigere og fysisk stærkere. At indføre den uøvede elev i håndboldspillets grundlæggende facetter.
Indhold:
I håndbold arbejdes der videre med de grundlæggende færdigheder samt med de færdigheder eleverne evt. har fra tidligere træning i håndbold. Der lægges vægt på teknik som forskellige skud, afleveringer, finter og screeninger. Taktisk arbejdes med indløb, overgange og forskellige angrebsåbninger. Derudover kommer vi ind på styrke-, hurtigheds- og konditionstræning samt skadesforebyggende træning.

 

2.7.18 Rytmisk gymnastik
Mål: At give eleverne oplevelser og udfordringer indenfor rytmisk gymnastik.
Indhold: I rytmisk gymnastik lægges vægt på grundtræning og koordination, afsæt, styrke, bevægelighed og udtryk/personlig stil. Fordybelse i bevægelser, arbejdet med at have en kropsbevidsthed er i fokus. Bevægelse indenfor brede rammer og udfordringer i forskellige genrer og på forskellige niveauer er også en del af det, der arbejdes med i rytmisk gymnastik.

 

2.7.19 Volleyball
Volleyball er et teknisk betonet spil, hvor der ikke er kropskontakt med modstanderne.
Vi arbejder med grundspillet,: baggerslag, fingerslag, serv, smash og blokade, og får det sat sammen med det rigtige benarbejde, så der kommer mange gode, sjove og spændende timer ud af det .
Vi arrangerer kampe mod andre skoler og klubhold, samt deltager i turneringer med andre efterskoler.
Her er plads til alle der gerne vil lære at spille volleyball, og dem der kan i forvejen.
Volleyball er et halvårsfag med 2 ugentlige timer – både som liniefag og som valgfag.

 

2.7.19 IND I EN anden verden
Verden er skøn – men skæv. Hvis du har lyst til at møde andre mennesker der hvor de er og være med til at gøre noget for at rette op på skævheden, så er IND I EN anden verden noget for dig. Dette valgfag er for hele året og indebærer en farverig og spændende rejse til Indien. Du kommer til at lære om Indien inden vi rejser og du kommer til at formidle dine oplevelser til andre efter rejsen. Vær opmærksom på at der er en ekstra betaling forbundet med faget og at du skal ansøge om en plads på holdet og at der er 1½ times undervisning om ugen hele året igennem.
Undervisningen har det formål at du skal opnå viden om Indiens historie, kultur, geografi, økonomi, samfundsforhold og religiøsitet. Det skal gøre dig i stand til at færdes sikkert i Indien, lave indsamlinger til fordel for projektet og formidle din viden og oplevelser til andre.
Undervisningen vil være projektorienteret og vi vil gøre brug af gæstelærere udefra, heriblandt danske volontører som har arbejdet i lektiecafeen i Madurai.
Inderne, er lige som os, optager af bæredygtighed. Vi vil som en del af projektet inddrage vedvarende energiformer og træplantning.
I februar måned 2018 rejser vi til Indien. Vi skal til Madurai og møde inderne i lektiecafeen og tage del i undervisningen i sport og engelsk. Vi skal opleve det indiske skolesystem og møde jævnaldrende unge.
I Thiruvannamalai besøger vi Arcot Lutheran Church, som igennem århundrede har haft forbindelser til den danske kirke. I mere end 30 år har Blåkilde Efterskole haft kontakt til ”Libanon”, der er et socialt projekt for hjemløse kvinder og børn. Den kontakt genoptager vi. Her bliver der fokus på religionsdialog og bæredygtig levevis.
Inden vi vender næsen hjemad slapper vi lidt af ved havet i Mahabalipuram.

2.8 Anden undervisning

2.8.1 Projektopgaven (9. årgang)
Formål: Det er formålet med projektopgaven, at eleverne udvikler deres evne til at planlægge og gennemføre en projektorienteret arbejdsproces. De skal kunne fordybe sig i et emne og også bevare overblikket. De skal kunne indgå i et samarbejde og til slut formidle resultatet på en relevant måde. Mål: Målet er at alle vore elever får afprøvet projektarbejdsformen, og at alle vore elever på 9. klassetrin udarbejder en projektopgave som beskrevet i bekendtgørelse om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse/nr. 558 af 07/06/2006.
Indhold: Der vælges et fælles overordnet emne for hele årgangen. Eksempler på emner: Verden omkring os, Med andre briller, Det gode liv. Eleven vælger et delemne, evt. sammen med sin makker/gruppe. Opgaven skal indeholde en del samfundsfag og historie. Evaluering: Opgaven bedømmes med en skriftlig vurdering til hver elev og med en karakter, hvis elev ønsker det.

 

2.8.2 Den obligatoriske selvvalgte opgave ”OSO” (10.årgang)
Formål: Formålet med den obligatoriske selvvalgte opgave er, at eleverne arbejder selvstændigt med et emne i nær tilknytning til deres uddannelsesplan, og at de får mulighed for under vejledning at forbedre deres arbejdsmetoder, når de planlægger og gennemfører en større selvstændig opgave. Mål: Målet er, at vores elever på 10. klassetrin udarbejder en selvvalgt opgave som beskrevet i bekendtgørelse nr. 497 af 31. maj 2000. Indhold: Eleven vælger selv, i samråd med sin vejleder, hvilket emne han/hun arbejder med. Emnet skal være relevant i forhold til elevens uddannelsesplan. Opgaven afsluttes med en aflevering af et produkt, en skriftlig produktbeskrivelse samt en mundtlig fremlæggelse. Evaluering: Opgaven bedømmes med en skriftlig vurdering og med en karakter, hvis eleven ønsker det.

 

2.8.3 Studietur
Formål: At eleverne oplever en anden kultur og historie som en integreret del af deres efterskoleophold.
Mål: At eleverne oplever glæden ved at rejse, at opleve noget nyt og anderledes. Vi ønsker at give de elever der går på skolen i mere end et år mulighed for at opleve flere turformer, så derfor veksler vi hvert år mellem det vi betegner som en ”kulturtur” og det vi kalder en ”vinterlejrskole”.
Indhold:
– Mulighed for før- og efterbehandling gennem skolens undervisning. F. eks med inddragelse af arbejdsforhold, uddannelsessystem, politik, etc.
– Mødet med kultur, natur og mennesker, der er væsentligforskellige fra Danmark.
– Oplevelsen af at ha’ ”været der”, ”stået der”. Lige der hvor det skete. Det vi kalder historiens vingesus. Åbne øjnene for verden.
– Sproget
Praksis
Uge 38 9. årgang: Tur til København (Forberedelse og efterbehandling ligger i faget Dansk)
Uge 38 10. årgang Besøg af Klasse fra Rostock – Tyskland (Forberedelse og efterbehandling sker ved særligt afsatte timer)
Uge 40 10. årgang til Berlin og Rostock. Eleverne bor delvis hos tyske værtsfamilier.
Uge 5+6. Tur til Indien med 46 elever. Forberedelse og efterbehandling i faget “Verdensborger”
Uge 5 Eleverne vælger mellem 2 rejser: ”Ud i sneen” og Marokko
De konkrete elevmål og indhold beskrives senest 14 dage før afholdelsen. Kan rekvireres ved henvendelse til kontoret.

2.8.4 Terminsprøver. 
Formål: Formålet med terminsprøver er, at de boglige prøveforberedende fag får sammenhængende tid til at eleverne afprøver de forhold som udspiller sig, når de skriftlige prøver senere på skoleåret gennemføres. Terminsprøverne afvikles i overensstemmelse med prøvecirkulærets bestemmelse for afviklingen af de skriftlige prøver.
Indhold: Eleverne får tildelt opgaver, som er på niveau med opgaverne til den skriftlige prøve.
Evaluering: Evalueringen foregår efterfølgende på de enkelte hold, og bedømmelsen gives i form af en terminskarakter.

 

2.8.5 Idrætsdag.
Mål: At eleven ser sig selv som elev på Blåkilde Efterskole, men også som en del af hele efterskoleverdenen. At eleven oplever glæde ved at dyrke idræt og at han mærker et specielt slægtskab med vore samarbejdsskoler.
Indhold: I foråret mellem skriftlig og mundtlig prøve mødes x antal efterskoler hvert år til en Idrætsdag. Skolerne arrangerer på skift idrætsdagen, så alle elever kommer i aktivitet mindst en gang i løbet af dagen. Aktiviteterne er idrætslige men den enkelte skole har frie hænder til at planlægge dagen og aktiviteterne på deres måde. Typisk sluttes der af med en form for stafet hvor alle er samlet og hepper. De konkrete elevmål og indhold beskrives senest 14 dage før afholdelsen af idrætsdagen. Kan rekvireres ved henvendelse til kontoret.

2.8.6 Efterskolernes dag
Den sidste søndag i september er der åbent hus på Blåkilde Efterskole fra kl. 13.00 til 17.00. Arrangementet er en del af den landsdækkende “Efterskolernes dag”, hvor alle efterskoler i Danmark åbner dørene for interesserede.
Indhold: Dagen planlægges og forberedes af skolens elever og lærere.Rundvisning ved elever og i de forskellige faglokaler og værksteder. Skolens elever ”levendegør” skolens daglige liv med aktiviteter i hal, værksteder og undervisningslokalerne. På rundvisningen møder gæsterne skolens lærere, som fortæller om skolens værdigrundlag, daglige liv og valgfag.
Blåkilde Efterskole er vært for kaffe og kage. Kontoret er åbent for spørgsmål omkring økonomi og evt. tilmelding / ventelister. De konkrete elevmål og indhold beskrives senest 14 dage før afholdelsen af efterskolernes dag. Kan rekvireres ved henvendelse til kontoret.

 

2.8.7 Emne-dage 
Formål: Formålet med emne-dagene er, at elever og lærere får mulighed for at fordybe sig i et enkelt fag eller emne på tværs af klasser og fag og i større blokke.
Mål: Der henvises til målene for de enkelte fag.
Indhold: Emne-dage er dage, hvor det obligatoriske skema brydes op så de enkelte fag har flere sammenhængende timer eventuelt parallelt med andre klasser. Det er dage, som også giver større mulighed for at lave ture ud af huset. Det konkrete mål og indhold beskrives senest 14 dage før afholdelsen af emnedagen/emnedagene. Kan rekvireres ved henvendelse til kontoret.
Evaluering: Der foretages en mundtlig evaluering med eleverne. På førstkommende personalemøde efter afholdelsen af emnedagene evalueres arrangementet.

 

2.8.8 Juleafslutning
Formål: At skabe en fællesoplevelse ansatte, eleverne og deres forældre. At fastholdelse én af julens traditioner.
Indhold: Julefesten arrangeres og forberedes af elever og lærere i fællesskab. Gæsterne ankommer om eftermiddagen til kaffe, hygge, fællessamling og julegudstjeneste.
Evaluering: Mundtlig evaluering på efterfølgende lærermøde, med sigte på forbedringer og ændringer til kommende julefest.

 

2.8.9 Elevstævne
Blåkilde Efterskole afholder årligt elevstævne anden hele weekend i maj måned.
Formål: At give tidligere elever mulighed for at mødes efter endt efterskoleophold samt at kunne vise efterskolen frem i sine nuværende rammer.
Mål: Vores mål er, at gæsterne den dag oplever gensynsglæde ved at møde hinanden og efterskoletraditionen gennem sang, foredrag, aktiviteter, fælles spisning og at de efter besøget på en positiv måde videregiver deres oplevelser og erfaringer med efterskoleformen og traditionen. Skolens nuværende elever får denne dag en oplevelse af at være en del af et større fællesskab, hvor skolen er rødderne.
Indhold: Elevstævnet afholdes om lørdagen med fælles middag, præsentationen af skolen i ord og billeder, fælles oplevelse i form af musik eller foredrag, kaffe, eftermiddagsaktiviteter, aftensmad og fælles afslutning.
Evaluering: Mundtlig evaluering på efterfølgende lærermøde med sigte på forbedringer og ændringer til kommende elevstævne.

2.9 Andet vedrørende undervisning

2.9.1 Lærer-praktikanter fra seminariet
Formål: At tage del og ansvar for uddannelse af nye lærer
At have et samarbejde med lærerseminarier.
Mål: At give de studerende mulighed for at beskæftige sig – praktisk og/ eller teoretisk – med flere områder af lærergerningen, og at gøre erfaringer med efterskoleformen.
Indhold: Hvilke fag og klasser de studerende skal undervise i aftales mellem skole og de studerende. Den studerende går ind og varetager/overtager undervisning og undervisningsopgaver i praktikperioden og tager del i øvrige efterskoleopgaver.
Evaluering: Evalueringen foregår mellem praktiklærere og de studerende gennem vejledning og supervision.

 

3.0 Kostskolelivet

3.1 Dagsrytme – dagligdagen 
3.1.2 Nyheder
Formål: At åbne elevernes øjne for, hvad der sker i verden omkring dem.
Mål: At den viden de får kan bruges i deres dagligdag og i andre undervisningssammenhænge.
Indhold: Hver dag kl.12.45 mødes alle elever i foredragssalen og overværer nyhedsudsendelsen på News.
Deltagere: samtlige elever.

 

3.1.3 KOT – Kristendom og Trosliv
Formål: at møde eleverne med det kristne evangelium.
Indhold: Skolen ønsker gennem andagten at præsentere eleverne for evangeliet i et nutidig sprog. Andagterne er tematiske og skal igennem varierede fremstillingsformer vise en relevans fra elevernes dagligdag til evangeliet. Børn og unge skal vide at de kan tro på gud.
Deltagere: Samtlige elever

3.1.4 Måltider
Vi vil gerne præge eleverne til nogle gode, alsidige kostvaner, som lever op til de generelle kostråd. Derudover vægter vi den gode oplevelse ved et fælles måltid.
Vi prioriterer det at synge bordvers før og efter middagsmaden, som en del af skolens traditioner og værdigrundlag. Under måltiderne samles alle i spisesalen for at spise, udveksle oplevelser og give hinanden beskeder. Derudover erfarer eleverne vigtigheden af at vise hensyn og holde god bordskik. (se også under afsnit 3.3 krop og kost)

3.1.5 Rengøring
Oprydning af værelset klarer eleven selv om morgenen. Denne oprydning tjekkes hver morgen.
Den daglige rengøring af skolens bo- og fællesområder klares på skift af eleverne morgen og aften. Rengøringsområderne skifter i forbindelse værelsesbyt i november og marts.
Fredag gøres skolen ekstra godt rent på værelser såvel som på fællesområder. Her skal alle elever deltage. De forskellige kontaktgrupper har ansvar for forskellige områder.
Målet er, at eleverne lærer at gøre rent, og får øjnene op for det fælles ansvar det er at holde de fysiske rammer rene og behagelige at færdes i.

3.1.6 Fritiden
Pauser:
Mellem lektioner er indlagt pauser af 5-10 min. varighed. Om formiddagen er indlagt én længere pause af 15 min. varighed, hvor eleverne tilbydes formiddagsmad. Ligeledes er der om eftermiddagen indlagt en pause af 20 min. varighed, hvor eleverne tilbydes en forfriskning.
Fritimer:
Eleverne har i løbet af ugen på deres skema nogle få fritimer, som står til deres egen rådighed. Kan benyttes som studietid, gruppearbejde eller på anden måde egen tid.
Aften:
Aftenerne på efterskolen er meget varierede. Primært er aftnerne en del af elevernes fritid, hvor eleverne på eget initiativ arrangerer forskellige aktiviteter, klub, sportsturneringer, hygger sig på fællesarealerne eller på værelserne osv. Ligeledes giver vagtlærerne om aftenen mulighed for forskellige aktiviteter i eksempelvis faglokalerne, eller der trænes håndbold, fodbold, volleyball eller andet i hallen.
Nogle gange i løbet af året arrangerer skolen programpunkter som er obligatoriske for eleverne.

 

3.2 Weekend
Formål:Det er formålet med weekenderne at medvirke til, at eleverne oplever deres efterskoleophold som andet end undervisning, at de ikke kun oplever skolen som skole, men også som deres hjem.
Mål:At eleverne oplever det værdifulde i at indgå i et forpligtende fællesskab, og at de lærer at tage medansvar for fællesskabet.
Indhold:
Weekender markeret som skoledag:
Her deltager alle elever, og der er fælles pædagogisk tilrettelagte aktiviteter eller undervisning, som fylder det meste af weekenden. Weekender markeret som skoledag bliver beskrevet i undervisningsplanen.
Almindelige weekender: Starter fredag kl. 15.30. I almindelige weekender planlægges de fælles aktiviteter ofte sammen med den gruppe elever, der er på skolen. Her vil ofte være god tid til hygge og frivillige aktiviteter i værksteder, hal og svømmehal.

3.2.1 Folkekirken
I skolens vedtægter indgår folkekirken som et naturligt fundament, hvoraf vort værdigrundlag udspringer. Vi deltager derfor aktivt i både gudstjenester og udvalg omkring gudstjenester.
3.3 Krop og kost
Blåkilde Efterskoles sundhedspolitik skal sikre at eleverne får en sund og ernæringsrigtig kost, daglig motion og søvn, ikke alene for kroppens skyld, men også for at føle sig psykisk godt tilpas og være parat til undervisningen.

3.3.1 Sundhedspolitik og udmøntning
Målsætning:

• At Blåkilde Efterskole skal være en røgfri skole, hvilket betyder, at ansatte ikke må ryge i arbejdstiden og elever ikke må ryge i de perioder de opholder sig på skolen eller er i skolens varetægt.
• At holde skolen fri for alle typer af euforiserende stoffer, heriblandt alkohol.
• Eleverne skal have sund og ernæringsrig kost.
• Eleverne skal have daglig motion og gode muligheder for at dyrke idræt i forbindelse med valgfag og i fritiden.
• Eleverne skal sikres nattero og søvn.
• Eleverne skal have mulighed for at danne deres egne holdninger til sundhed gennem information og debat.
Konkrete tiltag i forhold til målsætningen:
• Der er udarbejdet rygepolitik for de ansatte. Såfremt en elev ryger på skolen kan det medføre bortvisning. Som minimum indkaldes forældrene og der laves en ny kontrakt hvoraf det tydeligt fremgår, hvilke konsekvenser det får såfremt eleven ryger på skolen igen.
• Hver morgen, mandag til fredag, løber eleverne 2 km i frisk luft.
• Det er obligatorisk at møde til de tre hovedmåltider. (Nedenstående er der redegjort for, hvilke principper, der gør sig gældende for maden på Blåkilde Efterskole.
• En idrætslektion på 60 min. om ugen for 9. årgang.
• Alle elever deltager i Skjern løbet. (Købstadsløbet)
• Alle elever deltager i en dannelsesdag om alkohol og stoffer
Frivilligt:
• Eleverne skal have mulighed for at vælge mellem et bredt og varieret tilbud af idrætsvalgfag. (Se valgfag)
• I fritiden skal eleverne have gode muligheder for fysisk aktivitet både indendørs og udendørs. (Se nedenstående fortegnelse.)
• Tilbud om at deltage i projekt ”slikfri måned”
• Formiddag og eftermiddag tilbydes en sund forfriskning.

Dannelsesaspektet:
Eleverne skal oplyses og arbejde med sundhedsmæssige spørgsmål hvor de får mulighed for selv at danne sig en holdning gennem debat og dialog.
• Sundhedsmæssige spørgsmål behandles på niende klassetrin i faget idræt og biologi. Primært viden om krop, ernæring og motion.
• Peptalk i forbindelse med fællesmøder min. hver anden måned.
• Dialog og debat på ”dannelsesformiddage” herunder undervisning om alkohol og seksualitet. (Se kalenderen)
Faciliteter der står til elevernes rådighed:
• Indendørs:
To haller, springfaciliteter, fitnessområde, bordtennis
• Udendørs:
Fodboldbane omkranset af 400 m løbebane, beachvolleybane, udendørs håndboldbane, skov med stier, kælkebakke, klatreudstyr.

 

3.3.2 KOSTPOLITIK FOR BLÅKILDE EFTERSKOLE.
Det er meget afgørende, lige nu og i fremtiden, at være opmærksom på hvor vigtigt det er, at få en sund og nærende kost. Det er vigtigt, at blive bevidst om kostens betydning for kroppen – både fysisk og psykisk. Vi vil her på skolen være med til at give vore elever en god oplevelse af, hvad sund og varieret mad er.
Spisetiden
Det er for os en vigtig faktor, at man forstår at udnytte den tid, der er afsat til at spise maden i. Ikke alene for fordøjelsen og udnyttelse af næringsstofferne, men i lige så høj grad det sociale aspekt omkring måltidet.
Hvad serverer vi?
Den mad vi serverer på skolen vil være dansk, og de danske traditioner vil vi forsøge at holde i hævd. Vi vil stadig lade os inspirere af verdenen omkring os og krydre dagligdagen med disse herligheder. Vi finder det meget vigtigt, at holde sanserne åbne for nye tiltag.
Ved de forskellige måltider tilbyder vi følgende:
Morgenmad: Forskellige slags gryn, Friskbagt boller eller lun franskbrød, smør, marmelade, forskellige oste. Udskåret frisk frugt. Mælk, vand, kaffe, the.
Formiddag: Friskbagte boller, skinkehorn, minipizza, rugbrød, groft knækbrød.
Middag: Varm mad til middag, som er varieret mellem kylling, svinekød, oksekød. Der serveres fisk én gang om ugen. Der varieres mellem pasta, ris og kartofler. Til den varme mad serveres der frisk salat og grønt og udskåret brød.
Eftermiddag: Der tilbydes nybagte boller, kage når der er fødselsdag. Vand og mælk. Kaffe og the.
Aftensmad: Der tilbydes to lune retter som hovedsageligt er middagsrester. Der er altid 3 slags pålæg, lun leverpostej, forskellig slags fisk. Der tilbydes også salatbar med 10 – 15 ting at vælge i mellem. Hertil er der hjemmebagt rugbrød. Der tilbydes mælk og vand.
Aftenkaffen: Der tilbydes alle former for brød, med forskellige oste og marmelade. Vand og mælk at drikke.
Fri frugt: Udover de 6 faste måltider tilbyder vi fri frugt, som bliver stillet frem til eleverne kl. 14.00 hver dag. Det er alt slags frugt og gulerødder, dog forsøger vi at holde os til årstidens frugt og grønt. Vi får EU tilskud til skolens frugtordning.
Måltidsfordelingen
Vi serverer dagligt 6 måltider vekslende mellem hoved- og mellemmåltider. Da det er vigtigt, at holde et stabilt blodsukker over hele dagen. Det giver større indlæringsevner, samt en bedre og mere stabil adfærd. Derfor fordeler vi måltiderne således:
• Morgenmad 20 – 25 %
• Formiddag 5 – 10 %
• Middag 30 – 35 %
• Eftermiddag 5 – 10 %
• Aftensmad 25 – 30 %
• Sen aften 5 – 10 %
6 om dagen
Undersøgelser viser, at man skal have 600 gram frugt og grønt om dagen, derudover kartofler. At tælle til 6, er nemmere end at veje alt, hvad man spiser. Derfor beregn et stykke frugt eller grønt til at veje 100 gram, og spis gerne de anbefalede 600 gram pr. dag.
De 7 kostråd
Forbrugerstyrelsen har lavet 7 kostråd som vi har valgt at følge. De lyder således:
• Spis meget brød og gryn
• Spis frugt og grønsager hver dag
• Spis kartofler, ris og pasta hver dag
• Spis ofte fisk eller fiskepålæg og vælg forskellige slags
• Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold
• Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold
• Brug kun lidt smør og olie – og spar i øvrigt på sukker og salt
Alt dette i praksis
Hvad er det egentligt vi gør, for at holde alt dette?
• Vi tilstræber at bage alt vores brød selv
• Vi sparer på fedtstofferne
• Vi begrænser pandestegning
• Vi serverer brød til alle måltiderne
• Vi tilbereder mest muligt fra bunden
• Vi serverer den varme mad til middag og det kolde om aftenen
• Vi serverer kun dessert i weekenderne

3.3.3 Køkkentjans
I ca. 7 -10 dage i løbet af skoleårets 42 uger er 3 elever i køkkenet, hvor de er med i køkkenarbejdets forskellige funktioner: lave varm mad, bagning, salatfremstilling, borddækning, rengøring, opvask, betjening af de øvrige elever o.s.v. At være i køkkenet er en del af undervisningen på skolen.
Den efterfølgende weekend har de 3 køkkenelever tjeneste og skal derfor blive på skolen.
Mål
• At eleverne oplever at det er et fælles ansvar, at der kommer mad på bordet og at den tilberedes ordentligt.
• Læring i forhold til madbehandling og hygiejne.
• At eleverne oplever fællesskabet, der opstår om det at løse en fælles opgave.
• At eleverne oplever sig selv som nødvendige og værdifulde ved deltagelse i en opgave der er meningsfuld for alle – at få god mad på bordet.
• At eleven styrker sit selvværd ved ”Selvgjort er velgjort”.

 

3.4 Andet
3.4.1 Missionsprojekt
Formål: Et Missionsprojekt har til formål at give den enkelte elev mulighed for et kristeligt medmenneskeligt ansvar, derudover at give eleven et indblik i konflikter og katastrofer verden over.
Mål: Vi vil hvert skoleår introducere et nyt projekt, som bliver gennemgående for dette elevhold. Vi tager aktuelle konflikter og katastrofer og gør det virkeligt for eleverne, så de får større indblik i andre kulturer.
Indhold: Igennem forskellige missions-organisationer, tager vi aktuelle kampagner og levendegøre dem for eleverne og samler penge ind til formålet. Der vil være forskellige tiltag/engagementer, hvor vi sætter eleverne ind i projektet og viser dem muligheden for at gøre en forskel i andre hverdag.

 

3.4.2 Hovedrengøring
Formålet: Formålet er, at eleverne oplever ansvar og medansvar for at de fysiske rammer syner ordentlige og rene. Desuden at de undervises i, hvorledes man anvender rengøringsartikler, hvilke der anvendes til hvad og hvorfor, samt hvordan en rengøring udføres i praksis.
Indhold: Eleverne deltager to gange om året i hovedrengøring. Lige inden juleferien, for derefter at kunne komme tilbage i det nye år til en hovedrengjort skole, og i slutningen af skoleåret, for at kunne aflevere en skole i samme rene stand, som de selv oplevede at modtage den i, da de i sin tid startede på skolen.
Eleverne opdeles i mindre grupper og tildeles bestemte områder, hvor de undervises i de forskellige rengøringsdiscipliner og udfører opgaven.
Evalueringen vil foregå løbende og produktet vil give naturligt svar.
4. Skole/hjem samarbejde
4.1 Formål med forældre/elevsamtalerne
• At forældrene får mulighed for at komme i dialog angående elevens trivsel og faglige udvikling.
• At eleven oplever at deres liv og udvikling tages alvorligt – at vi vil dem noget både menneskeligt og fagligt.
• At give en faglig evaluering med hovedvægt på de tunge eksamensfag.
• At give en faglig vurdering af eleven i et udviklingsperspektiv med målsætninger for undervisningen på det humanistiske og naturvidenskabelige område.
• At drøfte fremtidsplaner og uddannelsesmuligheder, herunder egnethed i forhold til videregående uddannelser. (I særlig grad afgangselever.)
• At evaluerer elevernes trivsel, engagement og medansvar i et udviklingsperspektiv.
• At perspektivere elevens trivsel, engagement og medansvar med vægt på hvordan den enkelte elev kan udfordres menneskeligt.

 

4.2 Organisering
Omfanget af og deltagelse i forældresamtaler og forældresamarbejde tilrettelægges, så der skabes situationer og muligheder for, at de tre parter forældre, elev og skole holder hinanden orienteret således, at de af skolen satte mål kan opfyldes, og forældrenes og elevens forventning til skoleopholdet i videst mulig omfang kan indfries, og at der tilvejebringes åbenhed og tryghed i forbindelse med elevens ophold på skolen. Det er et ønske fra skolens side, at forældrene til enhver tid føler sig velkommen på stedet.

Målet søges nået ved at klasselærerne, forstander eller andre ansatte kan kontaktes af forældrene i det nødvendige omfang, og ved at skolen forbeholder sig ret til at give tilbagemeldinger til forældre, hvor man skønner det nødvendigt. Lærerne kan kontaktes gennem Forældre-intra eller der kan formidles kontakt ved at ringe til skolens kontor. Der indbydes til en forældresamtale i oktober og en frivillig samtale tilbydes i februar måned, hvor faglærerne og kontaktlæren kan træffes. Her drøftes også elevens uddannelsesplan.

Vores former for forældrekontakt og forældresamarbejde evalueres løbende enten efter arrangementer eller ved skoleårets start eller i forbindelse med pædagogiske dage.

 

5. Evaluering

 

6. Udslusning
6.1 Vejledningen på Blåkilde Efterskole
• Vejledningen skal tilbydes alle.
• Vejledningen skal bidrage til at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og samfundet.
• Vejledningen skal i særlig grad målrettes elever med behov for vejledning og afklaring i forbindelse med ungdomsuddannelserne.
• Eleverne skal gøres bekendt med ungdomsuddannelsernes krav og indhold, for at eleven bedre kan se sig selv gennemføre ungdomsuddannelsen.
• Vejledningen skal i høj grad bidrage til, at eleverne selv kan søge og anvende informationer af relevans for vejledningen.
• Vejledningen kan indeholde særlige praktikforløb, brobygningsforløb eller uddannelsesbesøg for de elever, der måtte have behov for dette.
• Vejledningen samarbejder med det lokale UU-center om praktik, præsentationsdage og ved elevers behov for opfølgning efter efterskoleopholdet. Kontakt til det lokale UU-center etableres ved elever med specifikke behov.

 

6.2 Erhvervspraktik
Formål: Erhvervspraktikken skal gøre eleverne bekendt med forskellige job og deres indhold og lære dem, hvilke præmisser arbejdslivet er underlagt.
Mål: Eleverne skal nå frem til en erkendelse af egne ønsker og muligheder, når de skal vælge uddannelsesretning og job.
Indhold: Erhvervspraktikken foregår en uge i efteråret, så praktikken kan bruges i elevernes overvejelser om valg af uddannelse. I sommerferien orienteres elever og forældre om praktikkens indhold og skolens regler desangående. Eleverne afgiver i begyndelsen af skoleåret et ønskeskema med 4 ønsker, som så vidt muligt forsøges opfyldt. Endvidere afholdes en fællestime med alle elever, hvor eleverne får den nødvendige information forud for valget. Skolevejlederen finder praktikstederne i lokalområdet og informerer eleverne om aftalerne to uger før praktikafviklingen. Undervisningsministeriet kræver, at eleverne SKAL bo på skolen i praktikugen. Eleverne gøres i en dansktime i ugen op til praktikken bevidste om egne, skolens og praktikstedernes forventninger til et praktikforløb.
Undervisningsmaterialer: Eleverne henvises til www.ug.dk , hvor de kan få ideer til job og uddannelse, samt orientere sig om, hvilket indhold de forskellige job har.
Evaluering:
I ugen efter praktikken tager dansklæreren/kontaktlæreren en snak med klassen om forløbet. Endvidere udarbejder eleverne et evalueringsbrev til praktikværten. Brevene godkendes af læreren, som sender dem af sted.
Deltagere: Alle elever i 9. kl. deltager i erhvervspraktikugen.

 

6.3 Obligatorisk Brobygning.
Formål: At opfylde loven om 10.kl. og at tilgodese de uafklarede elever i 10. kl. i forhold til deres uddannelsesønsker, så de opnår en afklaring i forhold til uddannelses- og erhvervsvalg.
Indhold: Alle 10. klasses elever vælger 2 brobygningsforløb over 2. uger. På de omkringliggende ungdomsuddannelser. Disse forløb vil typisk ligge i efteråret.

Kontaktlærer
Formål: Der er tilknyttet 1 lærer til hver enkelt elev. Denne lærer er den primære kontaktperson for den enkelte elev, og er kontaktleddet mellem hjem og skole.
Indhold: Kontaktlæreren varetager samtaler med eleverne, og følger den enkelte elev vedrørende elevens generelle og sociale trivsel.

 

6.4 Hvad skal eleverne efter endt ophold
Kommer senere når skoleåret er slut.

Book en rundvisning

Vi vil med glæde vise dig rundt på Blåkilde Efterskole!

Læs mere og book en rundvisning ved at klikke på linket herunder.

 

Book rundvisning

Skjul dette vindue